Elisabeth

Her er du:IEliabeth Groot

Om Eliabeth Groot

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogen detaljer.
Hidtil har Eliabeth Groot skrevet 13 blogindlæg.

Nu er Fanden snart løs i Hjortshøj.

Af | 17. maj 2019|Categories: Nyheder|

Der øves, sys, snedkereres, og spilles på livet løs, for nu går det snart løs:

Fredag den 24. maj, lørdag den 25. maj og søndag den 26. maj kl. 20 vil stykket ”Da Fanden kom til Hjortshøj” gå over scenen i den gamle Østergårdshave. – Køb billetter i Brugsen

Masser af mennesker har i måneder arbejdet på forestillingen under kyndig ledelse af Steen Nielsen, og det hele bliver dokumenteret og fotograferet.
MEN! Der mangler en videofotograf til at optage forestillingen, så kommende generationer af Hjortshøjborgere, kan nyde datidens talenter på de skrå brædder!
Er du hende/ham der kan styre et videokamera, og som kan følge forestillingen en aften – eller gerne to aftener. Eventuelt generalprøven om torsdagen??
Forestillingen vil vare ca. 1½ til 2 timer.
Skriv til mig Poul Nyholm (hoffotograf på forestillingen), så formidler jeg kontakten!

poul.nyholm@jubii.dk

PoP Up Hjort lørdag d.25. maj

Af | 8. maj 2019|Categories: Nyheder|

PoP Up Hjort I HELE BYEN
LØRDAG D. 25. MAJ
FØLG MED PÅ FACEBOOK “POP UP HJORT”
OG TAG DIN NABO MED
MULTIHUSETS INFOCENTER OG MARKEDSDAG I
BYPARKEN
FRA KL 10.00.

Børn og voksne kan lave deres egen markedsbod.
GULDHJORTEN er på banen med godt øl og der kan
købes kaffe og måske er der musik, hvem ved hvad der
POPPER UP?

Kl. 18 er der fællesspisning i Byparken. Medbring din
egen dejlige madkurv samt drikkevarer, så spiser vi
sammen i byen.

Og så er du klar til Teaterforestillingen
“Da Fanden kom til Hjortshøj” kl. 20 under blodbøgen
eller
Christian Hjelm med band kl 20 i forsamlingshuset.

Teaterforestillingen spiller 24., 25, og 26, maj kl. 20
under Blodbøgen. Billetter kan købes i Brugsen

9.30 – 10.00            Morgensang i Kirken. Kom og syng dagen i gang.
10.00 – 12.00          Børnehaven Kernehuset tilbyder vikingewelness.
10.00 – 16.00          Marked i byparken. Sæt din bod op og sælg det du har lyst ti, og hyg dig i
Byparken med Guldhjorten, kaffe, pølser og kager.
10.00 – 16-00          Udstilling af patchworktæpper, både lørdag og søndag. Mens I kigger på
tæpperne, bydes på forfriskninger. Sted: Valmuens fælleshus, Højager 91.
10.00 – 16.00          Local Art by Heart. Gl. Kirkevej 116.
Kulturtræf på tværs af hække og skel. Pop-up galleri i Genbyggeren
og Petersborg med alsidige lokale kunstnere. Bl.a. Hjortshøjs erindring
med udstillingen”Jeg husker”, nyskrevne tekster af lokale forfattere
og skribenter.
Pop up litteratur og illustration workshop ved Ann-Kathrin Aulkær Bentzen
og Benedicte Besenbacher Kristensen. Galleri Graneberg og Artmoney.
Værkeriet i botilbuddet er åbent og ligeså Høkeren med kaffe på kvisten.
Is kan købes ved De 4 Istider.
Sang og litteratur i Genbrugsbutikken og musikermøde på sti og græs.
10.30 – 11.15           Gratis Groove på plænen ved spejderhytten v/ Rikke Mosberg.
10.00 – 11.00          Kaffe og rundstykker i Sognegården og åbent kirketårn fra kl. 11.
10.00 – 12.00         O-Hjortløb. Klassisk orienteringsløb med kort, gemte poser og sjove
opgaver for hele familien. Start ved Æblehuset.
12.00 – 16.00          Håndarbejdshuset er åben. Kunstsyning/artcraft ved Dorte Wahlberg
Workshop: ”Vi syr sgu et Haiku”. Gl. Kirkevej 116 B
11.30 – 12.00           De Sidste Bohemer – medrivende danske sange om venskab og kærlighed
12:30 – 13:00          Martin Petersen læser op af sin nyeste roman: Amerikas lyksalighed.
Martin Petersen skriver for voksne og unge.
13-13:30                  Christina Andersen læser op af sine skriverier.
Altsammen i Genbrugsbutikken
14.00 – 14.30          Baghavefortælling for børn og voksne med Neel Holm,
Have: Virupvej 64. Gå ind fra Svinget.
13.00 – 15-00          Musikermøde på græs og sti. Startsted: Gl. Kirkevej 116
15.00 – 17.00          Koncert i haven på Gl. Kirkevej 26. Blandet musik og jam.
Gå på opdagelse i din by lørdag d. 25. maj. Hele dagen

Velkommen til alle og nyd det hele.
                                  www.landsbyliv.dk

Hjortshøjånden – Fællesskabernes dag

Af | 22. februar 2019|Categories: Nyheder|

Mød op til fællesskabsdagen Hjortshøj-ånden søndag den 17. marts og vis Hjortshøj-ånden i egen (Hjorts)høje person

Alle byens fællesskaber, klubber og foreninger er indbudt til at vise sig frem til en bragende hyggelig dag.

Mød gode folk fra bl.a.: Multihusforeningen- og fonden, Shortshøj United, Det rullende fadølslaug, Landsbyliv, Fotografi i Hjortshøj, De grønne fingre i Østergårdsparken, Den fleksible løbeklub og mange flere.

Du kan tilmelde dig som forening, fællesskab eller frivillig hjælper på dagen. Bare gå ind på http://www.xn--multihushjortshj-zxb.dk/ og gå til opslaget om Hjortshøj-ånden.

Har du spørgsmål om arrangementet er du velkommen til at stille dem her i gruppen.

Vi glæder os og håber at se dig og alle Hjortshøjs fælleskaber til en fremragende førsteudgave af Hjortshøj-ånden.

De bedste hilsner
Alle os fra multihus-foreningen

Åbent hus i det nye håndarbejdshus i Hjortshøj

Af | 11. februar 2019|Categories: Begivenheder, Nyheder|

Lørdag den 16. februar holder vi åbent hus.
Kom forbi – vi har kaffe på kanden og en småkage som du kan nippe til mens du opstarter et mindre håndarbejde eller blot snuser til ånden i huset.
Kl. 10.00 Vi klipper SNOREN over og åbner Håndarbejdshuset…!
Kl. 10.30 Rundvisning i Genbrugsen, Håndarbejdshuset, Høkeren, Fixeværkstedet
Kl. 11-12 Workshop v. Dorte Wahlberg: Applikation som enkel lappe-metode
KL. 12-13 Workshop v. Inger Marie Just: Grydelapper af skind
Kl. 13.30-14.30 Workshop v. Dorte Wahlberg: “Barsler og Bedster”
 Sted: Gl. Kirkevej 116 B, ved siden af Landsbylivs Genbrugsbutik

Da fanden kom til Hjortshøj

Af | 14. november 2018|Categories: Nyheder|

Har du lyst til at spille teater i Hjorthøj?

Så bliv skuespiller i teaterforestillingen –Da fanden kom til Hjortshøj

  • en ægte lokalhistorisk fortælling fra 1700-tallet om fæstebønders oprør mod en tyrannisk herremand på Skæring Munkegård
  • et drama som indeholder de dybeste menneskelige følelser: Kærlighed, sorg, ydmygelse, had, frygt, mod, fortvivlelse og værdighed
  • en teaterforestilling med skuespil, sang og musik
  • Kom uanset din alder, der er 30 roller spredt på alle aldersgrupper.
  • Kom med eller uden erfaring med at spille teater, bare du har lyst til at prøve at udtrykke dig på en scene.
  • Kom hvis du har lyst til at synge

 

Øvning i vinter og forår – opførelser ved POP UP i Hjortshøj 25. maj  2019

Kom til 3. teatermøde:

Torsdag d. 15. nov. kl. 19.00

I dramarummet på Virupskolen

Arrangør: Landsbyliv Hjortshøj

v/ manuskriptforfatter og instruktør Steen Nielsen

Tlf. 40429016 – e-mail stni@via.dk

 

Ronja Røverdatter 1992

Skatteøen 1993

Skatteøen 1993

Workshop om Hjortshøjs udvikling, torsdag den 8. november kl. 19.30-22.00 i sognegården.

Af | 6. november 2018|Categories: Borgermøde, Landsbyforum, Nyheder|

Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum inviterer til inspirationsmøde og workshop om, hvordan vi lokale borgere ønsker, at Hjortshøj skal udvikle sig.

Med udgangspunkt i det forslag, der kom op på forårets generalforsamling om, at vi i Hjortshøj selv formulerer et forslag til nogle rammer for den fremtidige byudvikling – i forlængelse af vores lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 2017 – tager vi nu initiativ til en åben og demokratisk byplanlægnings-workshop

Hjortshøj er naturligvis ikke det mest problemhærgede område, men – hvordan undgår vi så, at byen bliver en ren soveby? Hvordan udvikler vi byens rum, så der bliver gode steder for børn, unge og voksne? Hvad skal de forskellige steder indeholde, og hvad skal de kunne bruges til? Hvordan skaber vi et godt miljø, hvor folk har lyst til at mødes og opholde sig? Hvor ser vi gerne nyt byggeri, nye veje, nye butikker?

Aftenen indledes af nogle korte inspirationsoplæg.

Aftenens program ser således ud:

  • Velkomst og præsentation af program og idéen med aftenen
  • Jeppe Spure Nielsen, hverdagsaktivist fra Frederiksbjerg: Borgere som byskabere i stort og småt
  • Johanne Buur Bruntse, konsulent i Borgmesterens Afdeling: Omdrejningspunktet på Rundhøj Torv – det fælles bylivshus
  • Rasmus Ejrnæs, biolog og hjortshøjborger: Hjortshøjs udviklingsmuligheder i sommerfugleperspektiv
  • Stine Kamstrup Knudsen om Smag på Aarhus
  • Kort pause
  • Idéudvikling i de forskelige grupper med udgangspunkt i oplæggene
  • Kort præsentation af gruppernes idéer og afrunding

(mere…)

Eastwind – Lyden af Østeuropa

Af | 29. oktober 2018|Categories: Nyheder|

 

Klezmerduo (DK) Hałas Duo (PL)
EASTWIND er en unik konstellation af danske Klezmerduo og polske Halas Duo, som består af
to af Polens førende folkemusikere. Sammen har de specialiseret sig i fest- og dansemusik fra
hjertet af Østeuropa: Transylvanien, Moldavien, Galicien, Bukovina, Rumænien. Her blander
den jødiske klezmermusik sig med romatraditionen og den lokale folkemusik i en forrygende
og stemningsfuld hyldest til livet og mangfoldigheden.

Hałas Duo og Klezmerduo har udvekslet og inspireret hinanden igennem 25 år. Det er blevet
til mange fælles projekter: som teatermusikere på forestillinger i Danmark, som
koncertmusikere i Polen, Frankrig og Danmark og ikke mindst fælles forestillings- og
studieprojekter omkring traditionel østeuropæisk musik, bl.a. i grænseområdet Polen/
Ukraine,/Hviderusland.
Sidste skud på stammen er den fælles koncert EASTWIND – lyden af Østeuropa.

Klezmerduo

Henrik Bredholt: sopransax, tuba, hakkebræt, jødeharpe, vokal
Ann-Mai-Britt Fjord: harmonika, percussion, vokal
Klezmerduo regnes blandt landets førende fortolkere af den traditionelle østeuropæiskjødiske
festmusik – klezmer.
Har igennem mere end 25 år fordybet sig i klezmermusikkens stemningsfulde og
livsbekræftende univers, som de formidler med humor og smittende spilleglæde.

Halas Duo

Jacek Hałas er en af Polens førende folkemusikere. Virtuos på drejelire og harmonika og en
anerkendt og prisbelønnet komponist. Sammen med sin kone, percussionisten
Alicia Hałas udgør han Hałas Duo.

Arbejdsdag på Østergårdsgrunden d. 28. oktober kl. 11.00

Af | 17. oktober 2018|Categories: Nyheder|

Østergårdsgruppen arbejder ihærdigt på at skabe et grønt frirum mit i vores dejlige by. Og mens arbejdet fortsætter med at skabe politisk og folkelig opbakning til projektet, så gror grunden til i krat.

Derfor kære medborgere; kom og hjælp til med at skære ned og rydde op på grunden, så den ikke er farlig at færdes på.
Hvis vores skønne område ikke passes, kan den vurderes farlig og det vil give kommunen en god grund til at rydde områdets natur helt.

Dette er også en god mulighed for at tage dit ynglings værktøj ud af skuret og hygge med andre i byen. Der vil være kaffe og sandwich og det er bare at møde op 🙂

Mvh. Østergårdsgruppen

 

Brændende kærlighed i Byparken – Teater for hele familien

Af | 7. august 2018|Categories: Nyheder|

Teater i Byparken

Fredag d. 24. august kl. 19
Landsbyliv arrangerer igen teater for hele Hjortshøj.

Skønheds- og medicinalindustriens metoder og tidens angst for alderdom og fysisk- og psykisk svækkelse, tages under stærkt satirisk behandling. Forestillingen er for alle uanset alder, sprog og herkomst.

Brødrene Youngs Medicine Show har rejst verden rundt med deres legendariske wonderdrug, en mirakelmikstur, der kurerer alle tænkelige og utænkelige sygdomme. Få evner som brødrene Young at sælge drømmen om akut helbredelse og evig ungdom.

(mere…)

Sankt hans i Byparken – nu uden bål

Af | 21. juni 2018|Categories: Nyheder|

Sankthans – uden bål – i byparken

Lørdag d. 23. juni kl. 18

18.00 Fællesspisning med medbragt mad
18.30 Totrio (Tilde, Paula og Lærke fra Virupskolen)
18.45 Vendelbo og Vendelbo (gøgl i særklasse)
19.00 Lund/Jakobsen spiller irsk folkemusik og sigøjnerjazz
19.45 Båltale-uden-bål v. Christina Andersen
Derpå fællessang, alternativt bål og overraskelser
Der sælges øl og sodavand fra den mobile fadølsvogn

Load More Posts