Kurt

Her er du:IKurt Elmstrøm

Om Kurt Elmstrøm

Borger i Hjortshøj siden 1977. Bestyrelsesmedlem i Landsbyforum/Fællesrådet siden 2009 Medlem af menighedsråd fra 2016

Støtteforeningen for Multihuset Hjortshøj

Af | 5. april 2017|Categories: Borgermøde|

Generalforsamling

Tirsdag den 25. april 2017 kl. 19.00 på Skoletorvet

Dagsorden ifølge vedtægterne

1) Valg af dirigent og referent
2) Formandens beretning om det forgangne år
3) Regnskabsaflæggelse til godkendelse
4) Budget til godkendelse
5) Fastsættelse af kontingent i det efterfølgende år
6) Status på projektet og salg af folkeaktier
7) Forslag fra bestyrelsen til vedtægtsændringer (vedhæftet)
(mere…)

Borgermøde – om byens grønne områder

Af | 16. januar 2017|Categories: Borgermøde|

Mennesker og natur i Hjortshøj.

I Lystrup har borgerne lavet en blomstrende bypark og i 2016 stiftedes et kogræsserlav som organiserede fire kalve, der kunne pleje den blomstrende park og samtidig skabe liv og fællesskab i byen og levere førsteklasses bøffer med god samvittighed.
“Hvis Lystrup kan, så kan vi også i Hjortshøj!”

Hjortshøj Fællesråd (Landsbyforum) og foreningen Landsbyliv i Hjortshøj inviterer til borgermøde om byens grønne områder på:

Skoletorvet på Virupskolen tirsdag den 7. februar kl. 19.30-21.30.

Kom og vær med til at snakke om, hvordan vi indretter os, så byens grønne områder kommer flest mulig mennesker til gode, og på en måde hvor alle kan være med til at skabe noget sammen.

(mere…)

Vintersolhvervsbål

Af | 18. december 2016|Categories: Begivenheder|

Vintersolhverv

Onsdag den 21. december kl 16

Vi arrangerer traditionen tro bål  i Byparken ved Østergårdsgrunden.

Sådan vil vi  igen fejre overgangen til de lysere tider, og give mulighed for at synge et par fællessange
og at ønske hinanden God Jul.

Sædvanen tro donerer BRUGSEN suppen, som vi serverer opvarmet fra Æblehuset.

Bålet er endnu ikke opbygget, men har du nogle tørre grene og lignende, der kunne gøre gavn, er du velkommen til at lægge det på bålpladsen frem til onsdag.

Vi vil så prøve at bygge et bål op onsdag eftermiddag – kom gerne og giv en hånd med – det ku’ gå hen og blive ret så hyggeligt.

 

 

Vintertrafik

Af | 7. november 2016|Categories: Nyheder|

Vi skal alle yde en indsats for, at vores by er sikker at færdes i – også i vinterhalvåret. Aarhus Kommune er ansvarlige for at salte og snerydde ca. 1.300 km veje og 600 km cykelsti. Men en effektiv glatførebekæmpelse kan kun lykkes, hvis det sker i et tæt samarbejde med dig som borger.

I Aarhus Kommune er alle veje og cykelstier inddelt i klasserne A, B og C, som bliver saltet og ryddet i prioriteret rækkefølge. Klasse A har højeste prioritet, og det er derfor vigtigt, at du som trafikant orienterer dig om, hvilke veje og stier det er sikrest at færdes på, når det er koldt og glat udenfor.

Trods glatførevarsling og døgnovervågning vil der undertiden alligevel være glat føre på de trafikerede veje. Som regel fordi vejret pludselig udvikler sig anderledes end forudset, og kraftigt snefald vil altid betyde glatte veje i nogle timer. Kør, cykel og gå derfor altid efter forholdene.

Gå til Aarhus Kommunens side for yderligere information om vinterens trafik.

Østergårdsgrunden nyt boligområde

Af | 7. november 2016|Categories: Nyheder|

Landsbyforum har modtaget svar fra Aarhus Kommune, Teknik og Miljø på vores henvendelse ang. Østergårdsgrunden. Du kan læse vores henvendelse her, og se svaret herunder:

Vedr. anvendelse af Østergårdstoften 4, Hjortshøj

Kære Bjarne S. Bendtsen

Tak for din henvendelse, som vi har modtaget i Teknik og Miljø den 30. september 2016. Vi beklager den forsinkede besvarelse.

Du nævner, at Hjortshøj Landsbyforum har fremsendt høringssvar til Plan-strategi 2015. I det omtalte høringssvar foreslår Landsbyforum, at status for Østergårdsgrunden ændres fra boligbyggeri til offentlig brug, for eksempel så der kan muliggøres etablering af en friskole eller daginstitution på grunden – eventuelt at området indgår som en del af et sammenhængende natur og parkareal i Hjortshøj.

(mere…)

Andelssamfundet vinder pris

Af | 3. november 2016|Categories: Nyheder|

Andelssamfundet vandt onsdag 2. nov. en pris på Building Green messen i Forum i København.
“På vegne af Andelssamfundet Hjortshøj nomineres Erling Deigaard.

Prisen er en nominering til hele Andelssamfundet, hvor 300 beboere alle bor i bæredygtigt byggeri.
Igennem 25 år har Andelssamfundet eksperimenteret med byggeri og fællesskab.

Byggeriet har bæredygtigt fokus på materialer, indeklima, energiforsyning, vand, spildevand og transport.”

Foto: Kristian Møller Eriksen.

Load More Posts