Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Klezmerduo (DK) Hałas Duo (PL)
EASTWIND er en unik konstellation af danske Klezmerduo og polske Halas Duo, som består af
to af Polens førende folkemusikere. Sammen har de specialiseret sig i fest- og dansemusik fra
hjertet af Østeuropa: Transylvanien, Moldavien, Galicien, Bukovina, Rumænien. Her blander
den jødiske klezmermusik sig med romatraditionen og den lokale folkemusik i en forrygende
og stemningsfuld hyldest til livet og mangfoldigheden.

Hałas Duo og Klezmerduo har udvekslet og inspireret hinanden igennem 25 år. Det er blevet
til mange fælles projekter: som teatermusikere på forestillinger i Danmark, som
koncertmusikere i Polen, Frankrig og Danmark og ikke mindst fælles forestillings- og
studieprojekter omkring traditionel østeuropæisk musik, bl.a. i grænseområdet Polen/
Ukraine,/Hviderusland.
Sidste skud på stammen er den fælles koncert EASTWIND – lyden af Østeuropa.

Klezmerduo

Henrik Bredholt: sopransax, tuba, hakkebræt, jødeharpe, vokal
Ann-Mai-Britt Fjord: harmonika, percussion, vokal
Klezmerduo regnes blandt landets førende fortolkere af den traditionelle østeuropæiskjødiske
festmusik – klezmer.
Har igennem mere end 25 år fordybet sig i klezmermusikkens stemningsfulde og
livsbekræftende univers, som de formidler med humor og smittende spilleglæde.

Halas Duo

Jacek Hałas er en af Polens førende folkemusikere. Virtuos på drejelire og harmonika og en
anerkendt og prisbelønnet komponist. Sammen med sin kone, percussionisten
Alicia Hałas udgør han Hałas Duo.

 

Skriv en kommentar