Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

sidste nyt fredag den 6. marts:

Folkekirkens Nødhjælp aflyser søndagens fra dør til dør indsamling på grund af corona.
Organisationen satser i stedet på at gennemføre en digital indsamling på MobilePay 114400

Folkekirkens Nødhjælp aflyser søndagens landsindsamling. Det sker som en konsekvens af det øgede alarmberedskab i forbindelse med coronavirussen.

En beslutning, der ærgrer Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

“Det har været en meget svær beslutning at aflyse husstandsindsamlingen, fordi der er hårdt brug for danskernes støtte. Lige nu er millioner af mennesker i verdens fattigste lande ramt af klimaforandringerne, og de har brug for vores hjælp.”

De indsamlede penge rækker langt
I gennemsnit er der 924 kroner i hver indsamlingsbøsse, når dagen er ovre. Vi lover dig, pengene bliver brugt fornuftigt. Bl.a. går de til:

  • Træplantning – træer fjerner CO2 og giver skygge og liv
  • Diger og dæmninger, der stopper oversvømmelser
  • Sikring af huse og veje, så de kan modstå vandmasser og jordskred
  • Vandpumper og -rensningsanlæg, der sikrer familier rent drikkevand
  • Nye afgrøder, der kan overleve i det nye klima

VIDEO 

Kontaktpersoner til indsamlingen er Ove Overgaard Nielsen og Marianne Berg.

Skriv en kommentar