Opdateret 1. februar 2017

Kort før jul fik bybusserne i Aarhus nye køreplaner og ændringer på nogle af ruterne. Vores egen linje 12 er en af dem, der i dag kører på en anden måde. Aarhus Letbane er sideløbende begyndt at køre på den indre strækning mellem Aarhus H og Skejby. Åbningen mod Hjortshøj er udsat på ubestemt tid, men vi kan formentlig tage toget igen lige før sommerferien.

Genåbningen af togforbindelsen mellem Hjortshøj og Aarhus er der ingen tvivl om, at mange i byen ser frem til. Den hurtige og komfortable forbindelse til centrum er savnet, og det er til tider frustrerende at følge historierne om letbanens problemer. Mens vi venter må vi nøjes med busforbindelser. Og du kan i det efterfølgende læse hvordan det forholder sig med busserne frem til letbanens åbning.

I myldretiden er Hjortshøj godt dækket med busforbindelser. Om morgenen kører der 5-6 afgange i timen fra Hjortshøj mod Aarhus og Skejby. Nogle af afgangene er hurtige forbindelser med få stop undervejs.

Linje 12

Bus linje 12 har fået ny rute og kører ikke længere ad Grenåvej. Istedet køres via Nordre Strandvej gennem Risskov. Det kan umiddelbart føles som en omvej, men bussen er ifølge køreplanen et par minutter hurtigere i Aarhus end den var før skiftet. Og så er den en god forbindelse til Risskov og Trøjborg. Ved Grenåvej er der etableret et nyt stoppested med mulighed for at skifte til blå regionalbusser.

Turen til Nørreport tager ca. 29 minutter.

Ny direkte bus til Skejby

Fra 11. februar starter en ny direkte busforbindelse til Vejlby/Skejby og Aarhus N. Bussen kører som erstatning indtil letbanen åbner mod Lisbjerg/Skejby.

Bussen dækker bl.a. uddannelsesinstitutioner i Vejlby og Skejby, og fortsætter til Aarhus Universitetshospital, hvor der også kan opnås forbindelse til letbanen mod Aarhus C.

Læs mere hos Midttrafik:

https://www.midttrafik.dk/nyheder/2018/1/lystrup-hjortshoj-flere-afgange-pa-rute-86/

Linje 84

Som erstatning for toget kører linje 84 på hverdage i dagtimerne. Den kører direkte og med få stop til Aarhus Rutebilstation via Nørreport og Kystvejen (Dokk1). Bussen stopper kun i nærheden af de tidligere stationer på Aarhus Nærbane. I Lystrup og ved Torsøvej i Vejlby. Linje 84 standser også ved Vejlby Centervej med mulighed for skift til 6A og andre busser. Herefter standses først igen ved Nørreport.

Turen til Nørreport tager ca. 35 min.

Linje 84 dækker også lokaltrafikken mellem Løgten, Skødstrup, Hjortshøj, Lystrup og Vejlby. Bussen kører indtil letbanen åbner.

Alt i alt er Hjortshøj godt dækket ind med busforbindelser i hverdagen. Mod Aarhus er der i weekender desværre kun linje 12 på ruten gennem Risskov. Man må her glæde sig over at ruten giver nogle muligheder i forhold til de mange indkøbsmuligheder og butikker langs Nordre Strandvej.

Fra 11. februar 2018 kører linje 86 også i weekender mod Skejby.

De aktuelle køreplaner kan ses må midttrafik.dk og de konkrete rejsemuligheder kan med fordel findes på rejseplanen.dk.

Nyheder om letbanen kan ses på letbanen.dk