Kommende Begivenheder

Her er du:ITag:Aarhus Kommune

Bykvalitet og arkitekturpolitik

Af | 1. maj 2022|Categories: Nyheder|Tags: , , |

I inviteres hermed til dialogmøde fredag d. 20. maj 2022 kl 15–18 på DOKK1 Rampen, Aarhus. 

Bemærk det er gratis med tilmelding.

Hvad skal en politik for bykvalitet og arkitektur gøre for bysamfundene i Aarhus?

Foreningen for Bykultur i Aarhus, Netværket Med hjerte for Aarhus og Arkitektforeningen Østjylland inviterer til debatmøde om den kommende arkitekturpolitik – Politik for Bykvalitet og Arkitektur for hele Aarhus kommune.  

Med en kort præsentation af ideen med arkitekturpolitikken, efterfulgt af 8 skarpe, korte oplæg sætter vi fokus på hvad arkitekturpolitikken kan gøre for udviklingen af Aarhus kommune. Oplæggene bliver med blandt andet byrådsmedlem Jesper Kjeldsen, tidligere stadsarkitekt i Vejle Kommune Henrik Stjernholm og historiker Henrik Fode. Panelet vil desuden bestå af arkitekter, landskabsarkitekter, repræsentanter fra fællesrådene og by-udviklere.  

Efter oplæggene kan deltagerne debattere med oplægsholderne.  

Efter debatten vil Stadsarkitekt Anne Mette Boye runde arrangementet af med at kommentere på, hvad hun har hørt fra deltagerne.  

Vi samler inputtene fra debatten og afleverer dem til Stadsarkitekten og Byrådets politikere.
 
Fredag d. 20. maj 2022 kl 15–18
DOKK1 Rampen, Aarhus

Der vil blive serveret kaffe og kage.

Tilmelding til debatmødet sker her: 

https://avisfordele.dk/products/debatmode-i-aarhus-hvad-kan-en-ny-politik-for-bykvalitet-og-arkitektur-gore-for-borgerne-og-byen

Borgermødet på mandag bliver digitalt

Af | 22. september 2020|Categories: Nyheder|Tags: , , , |

Vi havde glædet os til at mødes med jer på mandag den 28. september til workshoppen om Helhedsplanen i Hjortshøj kl 17:00-19:00. Men efter fredagens nye retningslinjer ift. Covid19, bliver vi desværre nød til at afholde workshoppen virtuelt, samme dag og tidspunkt. Lige nu arbejder vi på højtryk på forberedelserne.

Der er indtil videre kommet 22 tilmeldinger, så der er plads til flere deltagere, nu da vi mødes online!

Tilmelding er først til mølle og senest onsdag aften den 23.09. til srsi@aarhus.dk

Herudover søger vi en håndfuld bordformænd, som vil hjælpe os med at få samlet op på det hele undervejs.

Rollen som bordformand indebærer, at man i en mindre gruppe på 6-7 personer (alt efter tilmelding) har ansvaret for, at gruppen kommer igennem de opgaver, vi har planlagt til workshoppen. Desuden skal man være klar på at skrive nogle små korte tekster, som vi vil bruge i vores arbejde efterfølgende. Vi udarbejder noget materiale eller nogle skabeloner til formålet.

Bordformændene vil blive inviteret til et forberedende møde, hvor vi gennemgår workshoppen og deres roller i detaljer.

Vi glæder os til at mødes med jer online!

Borgermøde med Rådmand Kristian Würtz

Af | 16. august 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Politik|Tags: , , , , , , |

Hjortshøj Landsbyforum har inviteret rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), til at deltage i et borgermøde om forslaget til Kommuneplan 2017, som netop nu er i høring med sidste frist for svar 4. september 2017.

Fællesrådet vil først kort præsentere vores forslag til en lokalsamfundsbeskrivelse, som er en nyskabelse i denne kommuneplan (kopier af planen udleveres til mødet, og alternativt kan den læses online på www.hjortshøj.dk). Derpå vil vi diskutere kommuneplanforslagets betydning for Hjortshøj – og kommunen generelt, hvis der er tid til det – med udgangspunkt i følgende punkter:

  • Den fremtidige anvendelse af rammeområde 380125BO (Østergårdshaven) og byens rekreative mødesteder
  • Den trafikale situation i Hjortshøj og omegn
  • Evt. andre dele af livet i Hjortshøj i relation til lokalsamfundsbeskrivelsen og kommuneplanforslaget

Borgermøde om Kommuneplan 2017 og udviklingen i Hjortshøj
Skoletorvet på Virupskolen, 22. august kl. 17.30-18.45

 

(mere…)

Ny affaldssortering i uge 42

Af | 21. juni 2017|Categories: Nyheder|Tags: , , , |

I efteråret starter den ny affaldssortering i Aarhus Kommune. Nye affaldsbeholdere er på vej.

20. september dumper et brev med information og vejledning til affaldssortering ind ad brevsprækken i alle hjem i Aarhus Kommune. Det markerer starten på den nye affaldssortering af glas, plast og metal samt papir og småt pap. I Aarhus midtby har de allerede været i gang i et års tid, men for alle andre – og det er ca. 80 pct. af kommunen – er det her, startskuddet går.

Den nye affaldssortering betyder, at du får en eller flere nye affaldsbeholdere til affaldssortering. I alt skal der deles flere end 60.000 beholdere ud. Det gælder både de to-hjulede beholdere i indkørslen og de fire-hjulede beholdere i f.eks. boligforeningen.

De første affaldsbeholdere deles ud i august. De sidste forventes at være delt ud sidst i oktober. Her i Hjortshøj sker uddelingen af både de to-hjulede beholdere til f.eks. villaer og de større beholdere til f.eks. boligforeninger i uge 42.

(mere…)

Møde om Østergårdsgrunden

Af | 24. maj 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Nyheder|Tags: , , |

ORIENTERINGS- OG DIALOGMØDE OM ØSTERGÅRDSTOFTEN 4 I HJORTSHØJ 

Tirsdag den 30. maj 2017 Kl. 17.00 – 19.00 På Virupskolen, Virupvej 75 – Skoletorvet

Aarhus Kommune, Teknik og Miljø vil gerne præsentere dig for et forslag på en boligbebyggelse, som vil kunne placeres på Østergårdsgrunden i sammenhæng med de omkringliggende arealer.

På mødet får du mulighed for at blive orienteret om forudsætningerne for planlægningen, og planprocessen samt det konkrete projekt, der kan danne baggrund for en efterfølgende lokalplan.

Vi ser frem til en god aften, hvor vi får mulighed for at vise dig et bud på en boligbebyggelse.

Tilmelding skal ske på e-mail: plan@mtm.aarhus.dk senest søndag den 28. maj 2017.

Læs invitation fra Aarhus Kommune som pdf.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Af | 30. marts 2017|Categories: Landsbyforum, Nyheder|Tags: , , , |

Landsbyforum har efter aftale med Aarhus Kommune udarbejdet en Lokalsamfundsbeskrivelse for Hjortshøj. Beskrivelsen er en del af Aarhus Kommunes arbejde med at udvikle den kommende Kommuneplan 2017.

I denne beskrivelse giver vi vores bud, på hvordan vores lokalsamfund skal udvikle sig i de næste 10-15 år. Vi har valgt at bygge beskrivelsen op efter de fire fokusområder i Planstrategi 2015 – Klog vækst frem mod 2050.

Flere borgere har bidraget

Denne lokalsamfundsbeskrivelse for Hjortshøj er blevet til på baggrund af Landsbyforums arbejde med Hjortshøjs særlige byidentitet og ved afholdelse af workshop, landsbymøde, online brugerundersøgelse samt ved inddragelse af forskellige institutioner, organisationer og privatpersoner undervejs i processen.

(mere…)

Ny Skolevejsanalyse

Af | 4. juni 2016|Categories: Nyheder|Tags: , , |

Alle århusianske skolebørn skal have sikre ruter til og fra skole. Teknik og Miljø gennemfører derfor endnu en skolevejsanalyse, der skal belyse steder, hvor nye sikkerhedstiltag kan forbedre forholdene i trafikken.

Større sikkerhed på skolevejen

Skolevejsanalysen skal udpege anbefalede skoleruter mellem hjem og skole og finde frem til, hvilke forbedringer der skal til for, at trafiksikkerheden bliver optimeret på disse ruter.

Den seneste skolevejsanalyse er fra 2010-2011 og blev gennemført i samarbejde med alle daværende 52 offentlige skoler i Aarhus Kommune. Det er denne analyse, som frem til december bliver opdateret.

Næsten 200 konkrete projekter fra nye fodgængerfelter til flere afsætningspladser blev efterfølgende gennemført på baggrund af den tidligere analyse.  (vi fik en “2 i 1 vej på Gl. Kirkevej)

”Vi skal sørge for at lave forbedringer, der er til gavn for så mange børn som muligt. Ofte er det mindre projekter, der skal til for at forbedre trafiksikkerheden markant. Det er sådanne projekter, som vi i tæt samarbejde med skolerne skal finde frem til med den nye analyse, så vi kan få endnu flere børn til at gå eller tage cyklen til skole,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Load More Posts