Midttrafik

Her er du:ITag:Midttrafik

Den kollektive trafik i Hjortshøj

Af | 7. januar 2018|Categories: Nyheder|Tags: , , , |

Opdateret 1. februar 2017

Kort før jul fik bybusserne i Aarhus nye køreplaner og ændringer på nogle af ruterne. Vores egen linje 12 er en af dem, der i dag kører på en anden måde. Aarhus Letbane er sideløbende begyndt at køre på den indre strækning mellem Aarhus H og Skejby. Åbningen mod Hjortshøj er udsat på ubestemt tid, men vi kan formentlig tage toget igen lige før sommerferien.

Genåbningen af togforbindelsen mellem Hjortshøj og Aarhus er der ingen tvivl om, at mange i byen ser frem til. Den hurtige og komfortable forbindelse til centrum er savnet, og det er til tider frustrerende at følge historierne om letbanens problemer. Mens vi venter må vi nøjes med busforbindelser. Og du kan i det efterfølgende læse hvordan det forholder sig med busserne frem til letbanens åbning.

I myldretiden er Hjortshøj godt dækket med busforbindelser. Om morgenen kører der 5-6 afgange i timen fra Hjortshøj mod Aarhus og Skejby. Nogle af afgangene er hurtige forbindelser med få stop undervejs.

(mere…)

Evaluering af togbusser

Af | 11. december 2016|Categories: Nyheder|Tags: , , |

Opdateret: Evalueringen er slut. Svar fra Midttrafik kommer senere her på hjortshoj.dk

Det er nu lidt mere end tre måneder siden vi sagde farvel til Nærbanen og den vante transport til og fra Hjortshøj.  I Landsbyforum vil vi gerne tage temperaturen på de busser der kører som erstatning for toget.

Tilbage i august lovede Midttrafik os nye busser, som sikrer, at byerne langs togstrækningen stadig har gode, direkte forbindelser til Aarhus.

For Hjortshøj betyder det i praksis en ny bus 84 der med få stop kører til Aarhus via Lystrup og Vejlby i dagtimerne på hverdage.

Hvordan står det til med busserne?

Landsbyforum vil gerne sende Midttrafik en kort evaluering af hvordan det fungerer i praksis. Føles bus 84 så direkte som lovet? Holder køreplanerne? og hvad med tilbuddet om tele-taxa? Hvordan fungerer det?

Har du lyst til at dele ud af din erfaring med busserne tager vi det gerne med.

(mere…)

Toget holder pause

Af | 8. juli 2016|Categories: Nyheder|Tags: , , |

Når sommeren går på hæld skal vi i ca. 13 måneder vænne os til at undvære Nærbanen som mange borgere i Hjortshøj bruger dagligt til og fra Aarhus. Der er dog intet der er så skidt at det ikke er godt for noget. I 2017 kommer letbanen til Hjortshøj og giver os et effektivt, moderne og el-drevet kollektivt transportmiddel, der på sigt giver mulighed for rejser på kryds og tværs af Østjylland. En light-udgave af Hovedstadens S-tog og Metro.

Herunder følger information vedrørende ombygningen fra nærbane til letbane og om de midlertidige bus-ruter der erstatter toget i en periode frem til oktober 2017.

Hvorfor lukker nærbanen?

I 2017 overtager Letbanen strækningerne Odder-Aarhus og Grenaa-Aarhus. Den 26. august kører Aarhus Nærbanen for sidste gang, og herefter går arbejdet med at omdanne Aarhus Nærbane til Letbanen i gang. Der skal sættes kørestrøm op, og alle signalanlæg skal udskiftes, for at sporene kan blive klar til Letbanens åbning.

Hvornår åbner Letbanen?

Åbningen af Letbanen sker over tre omgange:

  • Den indre strækning Aarhus H – Lisbjerg åbner i maj 2017
  • Strækningen Odder-Aarhus åbner i august 2017
  • Strækningen Grenaa-Aarhus åbner oktober 2017.

(mere…)

Load More Posts