- Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kogræsserlaug – noget for dig?
15. marts 2017 @ 20:00 - 21:30
| GratisVil du være med i Hjortshøj kogræsser- og naturplejelaug,
så mød op på skoletorvet på Virupskolen på onsdag den 15. marts kl. 20-21.30.
Før mødet er der fællesspisning på skolen for de, som har sikret sig billetter til denne hos købmand Schjeldahl.
Kogræsserlauget er en enestående mulighed for at være med til at holde kødkvæg i vores egen by og til at booste dyrevelfærd, byens fællesskaber, den lokale natur og tilmed få førsteklasses kød med god samvittighed.
Idéen med kogræsserlauget er at dele arbejde og glæder ved at holde kødkvæg og få noget godt kød med andre i Hjortshøj, samt at bruge kvæget til naturpleje hvor dette er muligt – pt ved banen og i Østergårdsskoven. Her er dog kun 1½ ha og ikke så meget regulært fodergræs, så det var tanken at kogræsserlauget også indgår en aftale om brug af de landbrugsarealer som indgår i sædskiftet i AiH. Som i andre kogræsserlaug fungerer det i princippet ved, at man betaler et indskud som dækker årets udgifter, og så deler man produktionen mellem sig.
Skriv en kommentar