NYT fra kommunen

Af | 26. februar 2024|Categories: Nyheder|

NETVÆRK & NÆRVÆR

PLANSTRATEGI 2023 (tryk her for link til planen)

PÅ VEJ MOD EN GOD BY FOR ALLE
En by og byregion i udvikling
Aarhus er en by og en byregion i udvikling.
Vi har over en længere årrække
været præget af stor vækst i både indbyggere
og arbejdspladser.
Alle prognoser peger på, at denne udvikling vil
fortsætte. Det giver muligheder, men
selvfølgelig også udfordringer.
Aarhus rummer både storby med liv og
puls samt mulighed for mere plads og
ro i oplandsbyer eller landsbyer.
Samtidig har vi store naturkvaliteter med skov,
hav og landskaber liggende lige uden
før døren. Vi har førende internationale
såvel som små lokale virksomheder.
Og vi har uddannelser i verdensklasse.
Alt sammen bidrager til at gøre Aarhus
attraktiv. Det er en del af forklaringen
på, at mange hvert år ønsker at flytte til,
besøge, studere eller starte virksomhed
i Aarhus.
Aarhus’ kvaliteter skal vi bevare og
videreudvikle, så Aarhus bliver endnu
bedre at bo, besøge og arbejde i.
Samtidig skal vi tage ansvar for kommende
generationer og sikre, at væksten sker
bæredygtigt.
Vi skal dog ikke kun have fokus på Aarhus.
Aarhus er kraftcenteret i den østjyske byregion
vi har muligheder og et ansvar for at bidrage
med løsninger, der rækker ud over os selv
– både regionalt og nationalt.