Godt nytår!

Af | 30. december 2017|Categories: Landsbyforum|

Landsbyforum håber også for det nye år, at alle vil bidrage til at gøre Hjortshøj til et endnu bedre sted at bo.

Ved at stille op til den kommende bestyrelse i fællesrådet kan du være med til at præge udviklingen af Hjortshøj og vore anbefalinger til Kommunen i sager som den fremtidige anvendelse af Østergårdshaven og en eventuel placering af et indkøbscenter/lavprisvarehus.

Der er plads til nye kræfter i fællesrådets bestyrelse, så overvej allerede nu, om det var noget for dig.

Datoen for forårets generalforsamling kommer inden længe.

Tak til foreningen Landsbyliv for at støtte de forskellige arrangementer som Juletræet ved stationen, pop-up samt sankthans- og vintersolhvervsbålene på Bypladsen ved Østergårdshaven. Hvis du har lyst til at deltage i den slags mindre arrangementer – eller til at støtte, at de kan blive til noget – så meld dig ind i Landsbyliv og sæt dine ideer i gang!


De bedste nytårshilsner

Landsbyforums bestyrelse

Foto: Poul Nyholm