Monthly Archives: april 2021

Her er du:IIapril

HJORTSHØJ PÅ VERDENSKORTET

Af | 21. april 2021|Categories: Folk i Hjortshøj, Nyheder|

Helikoptere flyver lavt hen over byen. Fodboldbanen over for Virupskolen er inddraget til landingsplads. Markerne ved Kristineborg bliver brugt til parkering og er stopfyldte med biler. Der er konstant mindst ti droner i luften som filmer og videooptager. Alle de store nyhedsbureauer er der: CNN, BBC, FOX News, The Guardian og vores egne TV 2, DR, Politiken, Jyllands Posten og et hav af mindre nyhedskanaler er også på pletten.

Byen vrimler med kendte folk fra nyhedsmedierne, både Kåre Quist og Clement Kjersgaard er blevet set nede i Brugsen.

Niels Schjeldahls nedlagte købmandsbutik er lavet om til pressecenter. Journalister fra hele verden vælter rundt imellem hinanden, på jagt efter gode historie, der kan uddybe eller supplere hovedhistorien.

Alle indfaldsveje til Hjortshøj er spærrede. Dog er Mejlbyvej åbnet to timer hver morgen fra klokken 6.00 til 8.00, men kun for transport af medicin, madvarer og lignende. Ansvaret for afspærring af byen er overdraget til Jægerkorpset. De har også ansvaret for de journalister, forskere og politikere der besøger Hjortshøj.

New York Times havde i går denne overskrift på forsiden af avisen:

Hjortshøj a small village in Denmark is the only corona-free zone in the world. How is that possible?

Det er den slags overskrifter, der får folk til at risikere livet for at komme til corona frie Hjortshøj. Byen, hvor skolen og børnehaverne, er åbne. Byen, hvor folk giver krammere til højre og venstre, sidder tæt sammen og ser film, går uden mundbind, danser kædedanse og giver kropsmassage til hinanden i Multihusets lokaler. Frisørerne klipper på livet løs og i Sundhedshuset behandler de store og små.  Mens man udenfor byen ikke må besøge hinanden og højest må være tre sammen, og hvor alle skoler, uddannelsessteder og butikker er lukkede.  Kun apotekerne er åbne, og det er problematisk, for et menneske kan ikke kun leve af piller og håndkøbsmedicin. Verdens befolkning er corona-pressede og leder desperat efter udveje.

Det er en vanskelig opgave for Jægerkorpset at holde fremmede væk fra byen. Opfindsomheden er stor for at komme forbi afspærringerne. For fire dage siden forsøgte en ung mand fra Horsens at komme ind til Hjortshøj gennem kloakrørene. Iført våddragt var han startet helt nede ved Egå Gymnasium. Han havde gået i lort til knæene gennem Egå; men måtte opgive, da han nåede op til Hjortshøj Stationsvej.

Han var ellers velforberedt; men han kunne ikke vide – for det står ingen steder – at entreprenøren, som havde etableret kloakkerne, var løbet tør for kloakrør med stor diameter, da de nåede til Stationsvej, og derfor måtte gå ned i en væsentlig mindre størrelse; så lille, at manden fra Horsens ikke kunne komme videre. Da han opgav og kom op på Mejlbyvej fik Jægerkorpsets schæferhunde hurtigt færten af ham, selv de hunde med en knap så god lugtesans kunne være med den dag, og han blev fanget. Inden de kørte ham til arresten i Aarhus, rensede de ham med en højtryksspuler.

Epidemiologer, professorer i virusepidemier, overlæger ved Statens Seruminstitut og andre specialister er alle chokerede og uforstående over, hvad der sker i byen. De afholder dagligt konferenser i byens Multihus, men når ikke frem til nogle nævneværdige resultater. De kan kun konstatere, at smittetallet stiger over hele verden, men ikke i Hjortshøj, hvor der endnu ikke er fundet en eneste smittet person.

”Alle eksperterne laver en meget udbredt fejl. I deres søgen efter løsninger leder de kun de steder, hvor der er lys. De vover sig ikke ud i mørket, ud i det ukendte, det helt ukendte.”  Det kræver livserfaring at turde gøre det, og det er der meget af på Akademiet for Livserfaring, tidligere kaldet Plejehjem Hjortshøj, som ligger i udkanten af byen.

To gange om ugen kan man ved midnat, når byen og de mange fremmede er gået til ro, opleve et forunderligt syn. Tre gamle kvinder og tre gamle mænd triller lydløst i deres kørestole ud ad bagdøren. De fortsætter ad hemmelige stier ned til den store eg ved græsplænen mellem basketboldbanen og fodboldbanen. De placerer sig rundt om egetræet og sidder helt stille i mørket i tyve minutter.

Vinden blæser i egetræets krone, og egetræet siger med dyb stemme: ”God aften, jeg fornemmer, at vi er ved at nå vores mål. Meget tyder på at epidemien har overbevist de fleste mennesker om, at det er en fejl at tro at mennesket står over naturen.

Tiden er kommet til at afsløre, at vi planter og træer også har en bevidsthed, som alle skal respektere.” Enig, lyder seks erfarne stemmer i mørket. Egetræet fortsætter: ”Lad lidelserne være forbi. Vi starter på coronaens afslutning i morgen. En stor tak til Hjortshøjs indbyggere for sammenholdet og samarbejdet med naturen og for at indbyggerne har mærket, at de selv er natur.

Til sidst en særlig tak til jer fra Akademiet for Livserfaring. Ikke mange kender til jeres arbejde. Uden afbrydelser har I hver nat siddet og påkaldt de magter, som vi ikke kan se med det blotte øje, men kun med hjertet. I har ikke ført jer frem med store bevægelser og højsang, I har bare gjort det, fordi I vidste det var nødvendigt for at bekæmpe Coronaen.”

”Selv tak for samarbejdet” siger de seks fra Akademiet, mens de alle dytter med det båthorn de har på deres kørestol. ”lad os dytte en gang mere for Bente som bliver 100 år i dag,” lyder en stemme. De dytter og køre væk i mørket.

Næste dag falder smittetallet over hele verden.

Skrevet af John Ib, Hjortshøj Stationsvej 34

Brugsuddelerens hemmelige identitet

Af | 21. april 2021|Categories: Folk i Hjortshøj, Nyheder|

Tilbage i vikingetiden, da Harald Blåtand var blevet konge i Danmark og havde gjort danskerne kristne, fandt han ud af, at der var ét særligt sted i Danmark, hvor folkene stadig troede på noget helt andet end Gud. Han rejste straks dertil for at finde ud af, hvad der var på færde.

Han ankom til en lille landsby, hvor der stod en lavstammet lille kvinde med langt brunt hår og bød ham velkommen. Harald Blåtand spurgte, om hun kunne forklare ham grunden til, at byens beboere stadig ikke var blevet kristne. Kvinden sagde ikke noget, men nikkede med hovedet og begyndte at gå. Harald Blåtand fulgte efter.

De gik gennem en lille skov, og pludselig kunne Harald Blåtand se noget, der skinnede som guld mellem træerne. De kom tættere på, og et smukt syn mødte hans øjne. Lige dér på en lille forhøjning stod en stor guldhjort. Den skinnede om kap med solen, og kvinden lagde sig straks på knæ foran den og bad en bøn til den.

Da hun var færdig, begyndte hun at forklare Harald Blåtand, at Guldhjorten altid havde bragt byen held, og at den derfor var deres gud. Den havde hjulpet dem i hårde tider med sult og bekymringer og havde engang reddet en lille pige fra at drukne i mosen. Pigen var blevet væk hjemmefra, og det var blevet helt mørkt, og alle var ved at miste håbet om at finde hende. Men pludselig havde en lysende skikkelse i form af en hjort vist pigens forældre vej til mosen, hvor de fandt hende helt uskadt.

Mens kvinden fortalte historien, lagde Harald Blåtand mærke til, at hun havde en bemærkelsesværdig hjørnetand, som lignede en tand fra et dyr.

”Kigger du på min tand?”, spurgte hun. Harald Blåtand nikkede.

”Jeg ved ikke, hvordan det er sket, men det er en hjortetand”, sagde kvinden. ”Og derfor har jeg navnet Hjørdis Hjortetand. Det er også grunden til, at jeg er blevet udnævnt til byens leder. Men den er da i det mindste ikke blå ligesom din”, sagde hun og smilede.

Harald Blåtand var først stille, men så udbrød han en rungende latter, som han slet ikke kunne stoppe igen. Han var ikke vant til, at nogen turde tale om hans blå tand. Så han blev meget imponeret over Hjørdis Hjortetands mod og fik lyst til at lære hende endnu bedre at kende.   

Hun spurgte ham, om han ville med ud til fodrestalden og fodre hjorte. Altså de levende. Byen havde nemlig utallige hjorte, som alle blev behandlet med stor respekt, fordi folket anså dem for at give byen ekstra beskyttelse. Harald Blåtand ville gerne med, og mens de gik, tog han hendes hånd.

De forelskede sig i hinanden, og Harald Blåtand lærte at forstå byens tro og hjortens betydning. Byen havde endelig fået kongen på deres side, og Harald Blåtand gav dem lov til at beholde deres tro, selvom det var imod loven. Da byen ikke rigtigt havde noget navn, besluttede Harald Blåtand og Hjørdis Hjortetand sig for at navngive byen ”Hjortshøj” pga. Guldhjorten, der stod på højen. Det var alle byens beboere meget glade for og stolte over.

Harald Blåtand og Hjørdis Hjortetand fik i al hemmelighed et barn sammen. En lille søn, som ingen vidste var kongens. Harald Blåtand blev nødt til at forlade byen, da sønnen var 3 år, og da han tog afsked, sagde han til sin søn: ”Min søn, når du vokser op, vil jeg gerne have dig til at styre handlen her i byen.”

Harald Blåtand kom aldrig tilbage til Hjortshøj igen, fordi han havde travlt med at være konge for hele Danmark. Men hans søn gjorde, som hans far sagde og blev byens største handelsmand. Og alle efterfølgende generationer gjorde det samme. Og den dag i dag lyder historien, at brugsuddeleren stammer direkte fra Harald Blåtand og Hjørdis Hjortetand.

Da Hjørdis Hjortetand i sin tid døde, blev hendes hjortetand hevet ud og lavet til et vedhæng i en halskæde. Halskæden gik i arv til hendes søn og sønnens efterkommere, og hvis man er heldig og kigger godt efter, kan man måske se halskæden med hjortetanden omkring brugsuddelerens hals i dag.  

Troen på Guldhjorten stoppede efter pesten i 1300-tallet, hvor rigtig mange døde. Ingen troede, at Guldhjorten længere kunne hjælpe, og en nat forsvandt den pludselig fra sin høj. Ingen vidste, hvor den var blevet af. Men der gik rygter om, at den var blevet begravet i skoven i Hjortshøj tæt på, hvor der i dag ligger en skole. Og hvem ved, hvis du ser noget glimtende nede i jorden, kan det være, at det er dig, der finder Guldhjorten!

Skrevet af Vilma Rosendal Kaastrup-Olsen, 10 år og Louise Guldberg Rosendal, 44 år

Timeterskoven

Af | 21. april 2021|Categories: Folk i Hjortshøj, Nyheder|

Jeg så ham nærmest som en skygge, der forsvandt ind i tykningen ved det lille nedlagte varmeværk på toppen af Hundkærvej. Han trak på det ene ben og det var vel derfor jeg lagde mærke til ham og derfor jeg nåede at få et glimt af hans ansigt, inden han blev opslugt af mørket.

Det er over et år siden jeg så ham i den iskolde vinternat, i min erindring var det et vansiret og grotesk ansigt, den venstre halvdel var flydt ud og huden hang i gardiner, som var den lavet af stearin.

Jeg havde faktisk glemt dette bizarre optrin indtil jeg i denne vinter oplevede nøjagtig det samme. Denne gang fulgte jeg imidlertid efter det haltende væsen ind i timeterskoven og selv om det ikke lyder af meget med de ti meter, blev det efter få skridt helt mørkt, altså ikke bare mørkt snarere helt kulsort og jeg kunne intet se.

Jeg ville skynde mig at løbe igennem skoven, men mit skinneben stødte hårdt mod en træstub i mørket, jeg gispede højt og så var han, eller det, over mig. Slagene haglede ned over min ryg? Eller var det bare den hule dunkende lyd, jeg antog kom fra min krop.

Den stigende skrigende lyd var forfærdelig, som inde i en klokke hvor lyden bare susede rundt og rundt og ikke kunne komme ud. Jeg var ikke klar over om lyden var mine egne skrig eller om lydene kom udefra, fra et mishandlet dyr, der var sikker på, at det nu var slut og skreg stemmebåndene ud.

Jeg fik et kæmpe skub i ryggen og faldt ud på parkeringspladsen, der ligger bag timeterskoven. Fortumlet prøvede jeg at komme op at stå, men jeg havde svært ved at støtte på mit ben, jeg foldede buksebenet op og kunne se jeg havde fået et rigtigt modbydeligt skinnebenssår.

Halvt rædselsslagen, halvt nysgerrig vendte jeg mig om og kiggede ind i timeterskoven og kunne se hele vejen gennem den lille skov og skimte lyset fra gadelygterne ude på Hundkærvej. Fortumlet haltede jeg rundt om skoven og skyndte mig hjem. Jeg lagde en stram forbinding på mit ben for at stoppe blødningen og lagde mig til at sove.

Jeg vågnede flere gange i løbet af natten midt i det samme mareridt om en mand med et vansiret ansigt, der slog en hund med den flade side af et sværd. Slog og slog og blev ved med at slå i et frådende raseri og skrigene der blev højere og mere desperate og nåede et crescendo, hvor jeg vågnede.

I den følgende tid kunne jeg svagt høre de grufulde skrig, når jeg passerede timeterskoven, men jeg fandt ud af, at det kun var mig der kunne høre skrigene. Når jeg fulgtes med nogen og spurgte, kunne de ikke høre nogen skrig.I går mødte jeg en oldgammel mand, der sad i en kørestol ude foran lokalcenteret i den begyndende forårssol. Jeg havde god tid og hilste på.

”Det er dejligt at mærke solen igen, ik’ å” sagde jeg.
Han kiggede granskende på mig og sagde temmelig højt.
”Nå du har hørt skrigene kan jeg se.”
Forbløffet udbrød jeg.
”Va’hvaa’?”
”Ja skrigene om natten ovre i timeterskoven,” sagde han
”Jeg forstår ik’ altså.”

”Der er næsten ingen, der kan høre skrigene mere. De kommer fra den gamle strejfer. Sådan nogle hunde findes der ikke mere. Min gamle afdøde nabo tæskede den ihjel med sin blankpolerede rytter sabel.”

”Det var da forfærd’li, holder det aldrig op?
”Næh, det tror jeg ikke, men jeg mødte en spiritist for nogle år siden, der mente, at man skulle hamre en granrafte gennem gravstedet, hvor min afdøde nabo ligger,” sagde den gamle mand, drejede rundt og rullede kørestolen ind gennem de store automatiske skydedøre.

Nu står jeg så her i fuldmåne og hamrer en granrafte ned gennem et gravsted på kirkegården i Hjortshøj og jeg kan høre et udrykningskøretøj hastigt nærme sig gennem natten.

Referat generalforsamling i Landsbyforum

Af | 1. april 2021|Categories: Nyheder|

21. april 2021 

Referat af Generalforsamling i Landsbyforum d. 15. april 19.30  Sted: google meet  

Dagsorden  

1. Valg af dirigent 

Lasse Smitt valgt 

2. Valg af referent 

Karen Woer valgt 

3. Beretning 

Hjortshøj Landsbyforums beretning 2020-21  

Det har været et mærkeligt år – og gad vide om ikke stort set alle foreningers beretninger over hele  verden har et lignende udgangspunkt i år? Det var vi godt klar over, at det ville blive, da vi, noget  forsinket, holdt generalforsamlingen lige inden sommerferien d. 22. juni sidste år. Og om ikke andet  kan det da tilføre vores ellers ekstremt lokale perspektiv en global vinkel, selv om jeg naturligvis  godt er klar over, at denne disciplin: bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i en lokal  forening, er noget relativt typisk dansk. 

Sidste år valgte vi, som man kan se af datoen, at udskyde generalforsamlingen til det igen blev  muligt at mødes fysisk i større forsamlinger – der mødte 13 op på Skoletorvet den juniaften, dvs.  færre end en håndfuld ud over bestyrelsen, bladets redaktion og andre, der i forvejen er knyttet til  fællesrådsarbejdet på forskellig vis. Det er jo grundlæggende problematisk – og beskæmmende – at  så få vil bruge en aften på noget så væsentligt som at deltage i fællesrådets generalforsamling og  dermed få indflydelse på udviklingen i lokalområdet. I år har vi holdt os strikt til vedtægterne og  indkaldt via bladet, som det kræves, i marts eller april måned, ikke mindst da erfaringerne med  virtuelle møder af denne art er blevet meget større, mange har fået godt styr på at anvende de  forskellige platforme og lært omgangsformerne i forbindelse med virtuelle møder, og da det har vist  sig, at der faktisk nogle gange deltager flere i de virtuelle møder end i de fysiske – det gjaldt fx  borgermødet om helhedsplanen, som kommunen arrangerede i september. Det giver desuden  andre borgere mulighed for at deltage, fx småbørnsfamilier, der lettere kan overskue at deltage  online midt i spise- og puttetid end komme ud ad døren lige dér, og det kan man vel betragte som  en positiv side af sagen. 

Det helt store emne i 2020 har været den kommunale helhedsplan for Hjortshøj. Og den har det  desværre trukket ganske længe ud med – delvist af gode grunde, hvis man da kan forbinde  pandemien med noget godt, delvist da det kommunale system bare er trægt. Og måske primært  fordi der pludselig kom en Temaplan for alle boligtyper ind fra højre, dvs. Venstre, da den kommer  fra rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek. Den går kort fortalt ud på at udbyde et stort  antal parcelhusgrunde i Aarhus Kommune, så folk, der ønsker den slags boligtyper, ikke skal flytte til 

omegnskommunerne (og kommunen dermed gå glip af deres skattekroner). Vi havde håbet, at  Helhedsplanen kunne have været præsenteret på et borgermøde som optakt til denne  generalforsamling, men det trak også ud. Kommunen har dog lovet, at det hele vil blive  præsenteret her i april, så det regner vi fortsat med, og vi vil vente med at tage stilling til sagen, til  der foreligger noget konkret. 

Eller måske er det forkert at sige, at helhedsplanen og alt det omkring den, har været det største  emne for arbejdet i fællesrådet sidste år – der kom jo nogle bump til hen mod årets slutning, som  da i den grad kunne føre til lokal debat. Processen om dem har vi udtalt os om til medierne, og vi er  stadig noget forundrede over først ikke at blive inddraget, så pludselig være dem, der skal beslutte  om det skal være den ene eller anden type bump. En afstemning på Facebook om sådan et emne er  ganske problematisk, men det var det bedste bud på en måde at inddrage de lokale borgeres  stemmer i sagen, som vi kunne finde, særligt når det fysiske borgermøde var udelukket aht.  forsamlingsloftet. Nu bliver pukkelbumpene ændret til pudebump – Hjortshøj står dog ikke først på  listen, har kommunens folk oplyst på et møde for et par uger siden. 

En positiv ting – et helt konkret lys i mørket – der kom til sidste år, var, at der endelig kom lys på  Skolebroen. Det tog sin tid, men det virker til at være en god løsning. Også her forsøgte vi os med  en vejledende afstemning på Facebook om de to forslag, der var i spil. Det kunne være, at vi – eller  måske kommunen – skulle arbejde på en digital afstemningsportal, som kan bruges til den slags  sager, så Facebook kan undgås? Claus Krogh fra Populus Consulting kontaktede os for en måneds  tid siden med nogle tanker om noget i denne retning, og det forestiller jeg mig, at vi skal arbejde  videre på i det kommende år. 

Oplandsudvalget var i september på besøg i Tranbjerg og Hjortshøj for at se på kultur- og  fritidstilbud i disse to oplandsbyer, og vi var efterfølgende til et møde i Tranbjerg som opsamling på  studieturene. Det var en god anledning til at få sat nogle af de sager, der mangler kommunens  bevågenhed på dagsordenen, men lad os nu se, om det fører til fx et bedre bibliotekstilbud eller at  bevare Østergårdshaven som rekreativt område, som var et par af emnerne i Hjortshøj. Vi har  efterfølgende fået en kommunal infoskærm i Brugsens indgang, og der er planer om at opsætte  flere som led i et forsøg med at styrke kommunikationen med og i oplandsbyerne, som de  formulerede det ifm. et digitalt borgermøde 15. marts i år, som nogle af jer måske deltog i (mødet  og konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse om kommunikation i oplandet kan findes her:  https://oplandsudvalget.aarhus.dk/online-borgermoede/ ). Udvalgets arbejde er blevet forsinket  pga. pandemien, men de forventer at aflevere deres indstilling inden sommerferien, og det  forlyder, at oplandet ikke mere hedder oplandet men den grønne ring. Så er der da kommet noget  ud af det. 

Man kunne i marts-udgaven af Folk i Hjortshøj læse om de sager, vi har arbejdet med på det  seneste, og som vi kommer til at arbejde med i den kommende periode, og det er ud over  Helhedsplanen og nu også den omtalte Temaplan for alle boligtyper, bump, Coronaramte  generalforsamlinger og borgermøder bl.a. støj fra motorvejen, en opgradering af cykelstien på  Mejlbyvej – to emner, der også er kommet et forslag om til generalforsamlingen – samt etableringen af et ungeråd og arbejde med lokale sager, vi ønsker på dagsordenen ifm.  kommunalvalget til efteråret. Der skal skrives en ny kommuneplan, og i den sammenhæng skal  lokalsamfundsbeskrivelserne revideres – det har vi haft en hensigt om at gøre et stykke tid allerede,  men nu skal det være. Der er tanker om, at der skal laves en standardiseret skabelon, som  beskrivelserne skal udfærdiges indenfor, så alle lokalsamfundsbeskrivelserne får en sammenlignelig 

karakter. Dette arbejde kommer til at fylde en del i anden halvdel af 2021, ligesom forhåbentlig en  afslutning på arbejdet med Helhedsplanen og nu den nye Temaplan for alle boligtyper. 

Endelig har vi i løbet af sidste år besluttet at skifte bank, da Danske Banks gøren og laden i vores  øjne ikke er foreneligt med fællesrådets virke. Om Sparekassen Kronjyllands moralske habitus er  mere forenelig med dette virke, vil tiden vise, men om ikke andet er det da en form for lokal bank.  Karen Woer har afløst Kurt Elmstrøm som kasserer og Ove Overgaard Nielsen har valgt at træde ud  af bestyrelsen – mange tak for jeres store arbejde for fællesrådet, vil jeg slutte beretningen af med  at sige. 

Spørgsmål til beretningen: Hvad er oplandsudvalget? Et udvalg der diskuterer oplandsbyernes  særlige udfordringer. 

Karen W fortalte desuden kort om byparkprojektet. Landsbyforum, Landsbyliv og  Østergårdsgruppen har sammen søgt More Play puljen om penge til en aktivitets og afslapningspark  på arealet bag Æblehuset. 

Thomas Medom fortalte kort om Temaplan for alle boligtyper. Som vil udlægge et større stykke  landbrugsjord ved landsbysamfundet til boliger. Der kommer snart en høringsperiode, hvor vi  opfordres til at skrive høringssvar. Vi skal huske ikke kun at forholde os til temaplanens konkrete  forslag, men også huske at kommenterer på Østergårdsgrunden.  

4. Regnskab 

Fremlagt af Kurt Elmstrøm.  

Der har sneget sig en fejl ind i regnskabet. Under administration står der 3.602,-. Af dem er de  1.800,- abonnement til et layoutprogram, som burde ligge som udgift under bladet. 

Der er en stor udgift i 2020 på juletræstræning. Dette bliver normalt betalt af Landsbyliv. Prisen er  primært for leje af strøm. Kurt foreslår at vi får en fast elmåler sat op, da det vil kunne spare penge i  længden.  

Lasse spørger: Tab af debitorer, hvad er det. Det er abonnenter der ikke har betalt deres regning.  Sidste år valgte vi at droppe at inddrive disse penge. Måske skal vi femover rykke abonnenter, eller  måske blackliste skyldnere.  

Fremover overtager Karen Woer kassererposten. 

Landsbyforum er ved at skifte bank til Sparekassen Kronjylland.  

Regnskabet er godkendt. 

5. Indkomne forslag 

Gunnar Olsen havde sendt et forslag til Generalforsamlingen angående Landsbyforum skal gå imod  den højere hastighed på Djurslandsmotorvejen, Cykelsti til Egå og Cykelrute til Hjortshøj. Forslaget  var indsendt for sent, men bestyrelsen havde valgt at medtage det alligevel, under forudsætning af  generalforsamlingens accept.

Dette gav anledning til en del diskussion, hvorfor forslaget måtte falde. Det blev i stedet diskuteret under eventuelt. 

6. Valg 

Else Mikel Jensen og Jesper Markward Olsen er på valg. Begge genopstiller. Nanna Schneidermann  er suppleant, men i øjeblikket på orlov. Hun er også på valg med genopstiller så vidt vides. 

Ove Overgaard Nielsen har valgt at trække sige efter mange år på posten. Vi siger mange gange tak  for en kæmpe indsats gennem årene.  

Derfor er der en ledig plads i bestyrelsen og en ledig suppleantplads.  

Ina Marie Graneberg og Pernille Skou melder sig som suppleanter. Det betyder at vi vil spørge  Nanna om hun vil komme tilbage til bestyrelsen som fuldblods bestyrelsesmedlem.  

Per Jørgensen og Lene Drewsen fortsætter som revisor. 

7. Eventuelt 

Gunnars forslag angående støj fra motorvejen. Landsbyforum har kontaktet Vejdirektoratet  angående støj og afskærmning. De mener dog ikke støjen overstiger grænseværdierne og har pt  ingen planer om en støjvold. Vi vil dog kontakte dem igen. 

Ang. cykelsti. Landsbyforum har sendt et forslag ind til kommunen i samarbejde med forslagsstiller  fra Hjortshøj. 

Der findes en cykelrute som slutter ved Egå kirke. Det vil være oplagt at forlænge den til Hjortshøj.  Der kom 4 tilkendegivelser på mødet om at det var et godt forslag.  

Den nye bestyrelse holder konstituerende møde d. 11. maj.

Load More Posts