Borgermøde

Her er du:IBorgermøde

Helhedsplanen – dialogmøde

Af | 16. juni 2024|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Landsbyforum, Nyheder|Tags: , , |

Dialogmøde tirsdag den 25. juni kl. 19:30 – 21:00 Viruphuset

Kom og hør om forslaget til Helhedsplan for Hjortshøj, og om helhedsplanens overordnede indhold og strategier og bliv klædt på til at skrive et høringssvar.
Tilmelding ved at følge dette link: Link til Begivenheden

Helhedsplanen er sendt i høring fra 11. juni til 13. august 2024.

På mødet vil vi fra kommunen informere om helhedsplanens overordnede indhold og strategier og samtidig skabe en platform for dialog mellem borgere og kommune.

Der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål til planen, processen og høringen, og efterfølgende kan du give din mening om helhedsplanen til kende gennem et høringssvar. Høringssvar er din vej til politikernes beslutninger og deres endelige vedtagelse af helhedsplanen.

Program

  • Velkomst
  • Oplæg
  • Spørgsmål & dialog
  • Afrunding og tak for i dag

Vi håber på stort fremmøde og ser frem til at hilse på dig til mødet.

Generalforsamling i Landsbyforum og Borgermøde

Af | 12. marts 2019|Categories: Borgermøde, Landsbyforum, Nyheder|

Indkaldelse til borgermøde om Hjortshøjs udvikling samt generalforsamling i fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum

Torsdag den 4. april kl. 19.30 – 21.30 i Sognegården

Som optakt til årets generalforsamling i fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum arrangerer bestyrelsen et borgermøde, hvor tre udvalgte emner fra workshoppen i november om Hjortshøjs udvikling tages op til videre behandling. Sigtet er det samme som ifm. workshoppen: at skitsere de lokale ønsker til den fremtidige udvikling og at ajourføre vores lokalsamfundsbeskrivelse.

(mere…)

Workshop om Hjortshøjs udvikling, torsdag den 8. november kl. 19.30-22.00 i sognegården.

Af | 6. november 2018|Categories: Borgermøde, Landsbyforum, Nyheder|

Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum inviterer til inspirationsmøde og workshop om, hvordan vi lokale borgere ønsker, at Hjortshøj skal udvikle sig.

Med udgangspunkt i det forslag, der kom op på forårets generalforsamling om, at vi i Hjortshøj selv formulerer et forslag til nogle rammer for den fremtidige byudvikling – i forlængelse af vores lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 2017 – tager vi nu initiativ til en åben og demokratisk byplanlægnings-workshop

Hjortshøj er naturligvis ikke det mest problemhærgede område, men – hvordan undgår vi så, at byen bliver en ren soveby? Hvordan udvikler vi byens rum, så der bliver gode steder for børn, unge og voksne? Hvad skal de forskellige steder indeholde, og hvad skal de kunne bruges til? Hvordan skaber vi et godt miljø, hvor folk har lyst til at mødes og opholde sig? Hvor ser vi gerne nyt byggeri, nye veje, nye butikker?

Aftenen indledes af nogle korte inspirationsoplæg.

Aftenens program ser således ud:

  • Velkomst og præsentation af program og idéen med aftenen
  • Jeppe Spure Nielsen, hverdagsaktivist fra Frederiksbjerg: Borgere som byskabere i stort og småt
  • Johanne Buur Bruntse, konsulent i Borgmesterens Afdeling: Omdrejningspunktet på Rundhøj Torv – det fælles bylivshus
  • Rasmus Ejrnæs, biolog og hjortshøjborger: Hjortshøjs udviklingsmuligheder i sommerfugleperspektiv
  • Stine Kamstrup Knudsen om Smag på Aarhus
  • Kort pause
  • Idéudvikling i de forskelige grupper med udgangspunkt i oplæggene
  • Kort præsentation af gruppernes idéer og afrunding

(mere…)

Generalforsamling i Landsbyforum

Af | 10. marts 2018|Categories: Borgermøde, Landsbyforum|

                            og
Borgermøde om detailhandel i byen

(DagliBrugs, REMA, Netto, Fakta, Lidl, Aldi- kært barn har mange navne- hvor lidt, hvor mange og hvor?)

Torsdag den 5. april kl. 19.30 – 21.30 i Sognegården

Vi starter med borgermødet kl 19:30 – 20:30

Generalforsamling i Hjortshøj Fællesråd (Landsbyforum)

Dagsorden ifølge vedtægter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Beretning om året, der er gået
4. Regnskab for 2017
5. Indkomne forslag:   Forslag til beslutning:

Hjortshøj Landsbyforum skal gå imod placering af ny butik ved krydset Sastrupvej / Mejlbyvej i Hjortshøj
(begrundelse se nedenfor)

6. Valg
Bestyrelsen: Bjarne Bendtsen, Ove Overgaard Nielsen, Kurt Elmstrøm og Lars B. Smitt (s) er på valg i år
Revisorer: Per Jørgensen og Niels-Ole Knoblauch er på valg.
7. Eventuelt

Alle er velkomne !

(mere…)

Borgermøde med Rådmand Kristian Würtz

Af | 16. august 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Politik|Tags: , , , , , , |

Hjortshøj Landsbyforum har inviteret rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), til at deltage i et borgermøde om forslaget til Kommuneplan 2017, som netop nu er i høring med sidste frist for svar 4. september 2017.

Fællesrådet vil først kort præsentere vores forslag til en lokalsamfundsbeskrivelse, som er en nyskabelse i denne kommuneplan (kopier af planen udleveres til mødet, og alternativt kan den læses online på www.hjortshøj.dk). Derpå vil vi diskutere kommuneplanforslagets betydning for Hjortshøj – og kommunen generelt, hvis der er tid til det – med udgangspunkt i følgende punkter:

  • Den fremtidige anvendelse af rammeområde 380125BO (Østergårdshaven) og byens rekreative mødesteder
  • Den trafikale situation i Hjortshøj og omegn
  • Evt. andre dele af livet i Hjortshøj i relation til lokalsamfundsbeskrivelsen og kommuneplanforslaget

Borgermøde om Kommuneplan 2017 og udviklingen i Hjortshøj
Skoletorvet på Virupskolen, 22. august kl. 17.30-18.45

 

(mere…)

Møde om Østergårdsgrunden

Af | 24. maj 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Nyheder|Tags: , , |

ORIENTERINGS- OG DIALOGMØDE OM ØSTERGÅRDSTOFTEN 4 I HJORTSHØJ 

Tirsdag den 30. maj 2017 Kl. 17.00 – 19.00 På Virupskolen, Virupvej 75 – Skoletorvet

Aarhus Kommune, Teknik og Miljø vil gerne præsentere dig for et forslag på en boligbebyggelse, som vil kunne placeres på Østergårdsgrunden i sammenhæng med de omkringliggende arealer.

På mødet får du mulighed for at blive orienteret om forudsætningerne for planlægningen, og planprocessen samt det konkrete projekt, der kan danne baggrund for en efterfølgende lokalplan.

Vi ser frem til en god aften, hvor vi får mulighed for at vise dig et bud på en boligbebyggelse.

Tilmelding skal ske på e-mail: plan@mtm.aarhus.dk senest søndag den 28. maj 2017.

Læs invitation fra Aarhus Kommune som pdf.

Støtteforeningen for Multihuset Hjortshøj

Af | 5. april 2017|Categories: Borgermøde|

Generalforsamling

Tirsdag den 25. april 2017 kl. 19.00 på Skoletorvet

Dagsorden ifølge vedtægterne

1) Valg af dirigent og referent
2) Formandens beretning om det forgangne år
3) Regnskabsaflæggelse til godkendelse
4) Budget til godkendelse
5) Fastsættelse af kontingent i det efterfølgende år
6) Status på projektet og salg af folkeaktier
7) Forslag fra bestyrelsen til vedtægtsændringer (vedhæftet)
(mere…)

Generalforsamling i Landsbyforum

Af | 10. marts 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Landsbyforum|

Kom og hør hvad Landsbyforum har arbejdet med i det forgangne år. Og hvad der sker fremadrettet.

Mødet afholdes i Sognegården onsdag 29. marts 2017 . Kl. 19:30 – 21:30.

Som borger i Hjortshøj er du automatisk medlem af Landsbyforum. Så det er nu du kan få indflydelse på bestyrelsens arbejde!

Har du lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet er der også mulighed for det. Man vælges for en to-årig periode og kan bidrage inden for de områder der interesserer en mest. Kontakt Landsbyforum hvis du har lyst til at stille op til bestyrelsen. Eller mød op til Generalforsamlingen!

Mødet starter med, at repræsentanter fra Støttegruppen for Hjortshøj Multihus giver en status på projektet, og fortæller om muligheden for at købe Folkeaktier.

(mere…)

Borgermøde – om byens grønne områder

Af | 16. januar 2017|Categories: Borgermøde|

Mennesker og natur i Hjortshøj.

I Lystrup har borgerne lavet en blomstrende bypark og i 2016 stiftedes et kogræsserlav som organiserede fire kalve, der kunne pleje den blomstrende park og samtidig skabe liv og fællesskab i byen og levere førsteklasses bøffer med god samvittighed.
“Hvis Lystrup kan, så kan vi også i Hjortshøj!”

Hjortshøj Fællesråd (Landsbyforum) og foreningen Landsbyliv i Hjortshøj inviterer til borgermøde om byens grønne områder på:

Skoletorvet på Virupskolen tirsdag den 7. februar kl. 19.30-21.30.

Kom og vær med til at snakke om, hvordan vi indretter os, så byens grønne områder kommer flest mulig mennesker til gode, og på en måde hvor alle kan være med til at skabe noget sammen.

(mere…)

Load More Posts