Jorun

Her er du:IJorun Clasen

Om Jorun Clasen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogen detaljer.
Hidtil har Jorun Clasen skrevet 2 blogindlæg.

Idéer til Oplandspuljen – Borgermøde i Viruphuset d. 5. september 2023

Af | 28. august 2023|Categories: Nyheder|

Har du en idé, som mangler finansiering? Og løfter din idé fællesskabet i Hjortshøj? Så kom og find ud af, hvordan du kan bruge Oplandspuljen til at gøre din Idé til virkelighed.

Se mere under menupunktet “Begivenheder”

Borgermøde og generalforsamling

Af | 7. april 2022|Categories: Nyheder|Tags: |

Borgermøde om helhedsplanen og generalforsamling i Hjortshøj Landsbyforum

21. april kl. 19.30 i Sognegården

Aftenen starter med et debat- og informationsmøde om den seneste udvikling i arbejdet med helhedsplanen for Hjortshøj, hvor projektleder på helhedsplanen Per Lüchtemeier fra Teknik og Miljø deltager.

Derpå følger fællesrådets årlige generalforsamling.

Dagsorden for generalforsamlingen iflg. vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Beretning

4. Regnskab

5. Indkomne forslag: Forslag til vedtægtsændring fra bestyrelsen samt forslag fra Gunnar Olesen om, at bestyrelsen skal arbejde for lavere hastighed på motorvejen og bedre cykelsti på Mejlbyvej mod Aarhus. Se forslagene nedenfor

6. Valg

7. Eventuelt

Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest seks dage før generalforsamlingens afholdelse (via mail: bestyrelse@hjortshoj.dk). Endeligt program for aftenen bliver derefter lagt på infoskærmen ved Brugsen og her på landsbyportalen.

Fra bestyrelsen har vi et forslag om en mindre vedtægtsændring: Der er i slipstrømmen på temaplanforslaget for arealer til alle boligtyper blevet dannet nye fællesråd i Skæring og Egå på vandsiden af Grenåvej. Vi holdt et møde med de nye fællesråd før jul, hvor vi bl.a. drøftede fællesrådenes grænser. Landsbyforums vedtægter er ikke helt korrekte på dette felt, da der i § 4 ud over Hjortshøj Sogns grænser nævnes Virupskolens skoledistrikt; sidstnævnte rummer p.t. bl.a. Skæring nord for Grenåvej, hvilket det nye fællesråd i Skæring foreslår skal være en del af deres område.

Bestyrelsen foreslår derfor følgende ændring af vedtægterne:

Nuværende formulering i § 4: ”Som medlem betragtes enhver fastboende i Hjortshøj sogn / Virupskolens skoledistrikt. Kun myndige personer er valgbare til bestyrelsen.”

Foreslås ændret til: ”Som medlem betragtes enhver fastboende i Hjortshøj sogn. Kun myndige personer er valgbare til bestyrelsen.”

Forslag fra Gunnar Olesen:

Forslag om grønnere transport ved Hjortshøj.

Jeg mener at vi i Hjortshøj ikke bare skal lade larm, forurening og klimabelastning fra trafikken fortsætte med at stige. Landsbyforum kan gøre en forskel, hvis vi vil. Derfor foreslår jeg konkret til Landsbyforum følgende:

Landsbyforum skal gå imod den højere hastighed på Djurslandsmotorvejen, som vil harøget støj, klimabelastning og forurening fra motorvejen og som genere både nuværende og kommende beboere i Hjortshøj unødigt. En øget hastighed fra 110 til 130 km/t give 1-2 dB mere støj, øge drivhusgasudledningen omkring 3000 tons CO2/år og øger anden forurening. Konkret skal Lansbyforum skrive til de ansvarlige og myndigheder med opfordring om at sætte hatigheden tilbage til 110 km/timer, som den var indtil 2021 eller lavere.

Desuden skal bestyrelsen fremlægge hvad den har gjort for følgende sager:

Cykelsti til Egå. Da mange er utrygge ved at cykle mellem Egå Mølle og Egå, hvor der er cykelstribe fremfor cykelsti, skal Landsbyforum arbejde for at der etableres en rigtig cykelsti mellem Egå og Egå Mølle. Det vi, betyde at flere vil cykle til Egå, Aarhus m.m.

Cykelrute til Hortshøj. Cykelruten, der i dag slutter ved Egå Kirke, bør forlænges til Hjortshøj Station.

Landsbyforum byder på øl/vand og kaffe/te i pausen.

Vel mødt!

Load More Posts