Sporarbejde lukker Virupvej ved Hjortshøj Station
Opdateret: arbejdet er udsat til uge 39.
I forbindelse med etableringen af Aarhus Letbane skal jernbanesporerne i Hjortshøj udskiftes. Der skal også lægges ny asfalt hvor skinnerne krydser Virupvej ved Hjortshøj Station.
Det betyder at Virupvej spærres ved overkørslen onsdag den 28/9 kl. 10 frem til torsdag den 29/9 kl. 15.
Der bliver etableret en mindre overgang for gående og trækkende cyklister. Biler skal køre omkørsel via Egå Møllevej.
Adgang til Virupskolen skal derfor ske via Hjortshøjvej/Skæring. Skolebørn kan evt. afsættes/afhentes ved stationen.