Kommende Begivenheder

Her er du:ITag:Trafik

40 km/t i Hjortshøj!

Af | 6. september 2020|Categories: Nyheder|Tags: , |

Det buldrer og brager, veje er brudt op og mænd i gule veste graver og skilter i hele byen. Hjortshøj er nemlig blevet 40 km/t zone. 

Landsbyforum har gennem længere tid arbejdet for at få hastigheden sat ned, så vi kan færdes mere sikkert i Hjortshøj. Nu sker det så, i samarbejde med Mobilitet i Århus kommune, med skiltning ved indkørslen til byen og med vejbump på veje og i kryds, hvor det er særligt vigtigt at sænke farten.

Hjortshøj er en ud af 12 områder i kommunen som netop nu får indført særlige hastighedsbegrænsninger med 40 km/t (veje der tidligere havde lavere hastighedsbegrænsning beholder naturligvis denne). Rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) siger i en pressemeddelelse “Mange borgere føler, at hastigheden er for høj især i boligkvarterer, og de er utrygge ved at lade deres børn færdes i områderne. Derfor er det en stor tilfredsstillelse, at vi nu i samarbejde med flere fællesråd kan sætte projekter i gang i 12 steder i kommunen, hvor der skabes øget tryghed og mulighed for aktiviteter i gaderummene.” 

I de næste uger fortsætter arbejdet med ”hastighedsdæmpere”: hævede flader, trapezbump, port-overkørsler samt pukkelbump på landsbyens mest befærdede veje. “Selvom arbejdet lige nu står lidt i vejen for at vi kan komme rundt i byen, så er målet altså at skabe trygge og sikre rammer for færdsel i landsbyen for alle. Særligt handler det om tryggere vej til skole og institutioner, og her er det rigtig godt at få sat farten ned,” siger Bjarne Bendtsen fra Landsbyforum.

Den kollektive trafik i Hjortshøj

Af | 7. januar 2018|Categories: Nyheder|Tags: , , , |

Opdateret 1. februar 2017

Kort før jul fik bybusserne i Aarhus nye køreplaner og ændringer på nogle af ruterne. Vores egen linje 12 er en af dem, der i dag kører på en anden måde. Aarhus Letbane er sideløbende begyndt at køre på den indre strækning mellem Aarhus H og Skejby. Åbningen mod Hjortshøj er udsat på ubestemt tid, men vi kan formentlig tage toget igen lige før sommerferien.

Genåbningen af togforbindelsen mellem Hjortshøj og Aarhus er der ingen tvivl om, at mange i byen ser frem til. Den hurtige og komfortable forbindelse til centrum er savnet, og det er til tider frustrerende at følge historierne om letbanens problemer. Mens vi venter må vi nøjes med busforbindelser. Og du kan i det efterfølgende læse hvordan det forholder sig med busserne frem til letbanens åbning.

I myldretiden er Hjortshøj godt dækket med busforbindelser. Om morgenen kører der 5-6 afgange i timen fra Hjortshøj mod Aarhus og Skejby. Nogle af afgangene er hurtige forbindelser med få stop undervejs.

(mere…)

Borgermøde med Rådmand Kristian Würtz

Af | 16. august 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Politik|Tags: , , , , , , |

Hjortshøj Landsbyforum har inviteret rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), til at deltage i et borgermøde om forslaget til Kommuneplan 2017, som netop nu er i høring med sidste frist for svar 4. september 2017.

Fællesrådet vil først kort præsentere vores forslag til en lokalsamfundsbeskrivelse, som er en nyskabelse i denne kommuneplan (kopier af planen udleveres til mødet, og alternativt kan den læses online på www.hjortshøj.dk). Derpå vil vi diskutere kommuneplanforslagets betydning for Hjortshøj – og kommunen generelt, hvis der er tid til det – med udgangspunkt i følgende punkter:

  • Den fremtidige anvendelse af rammeområde 380125BO (Østergårdshaven) og byens rekreative mødesteder
  • Den trafikale situation i Hjortshøj og omegn
  • Evt. andre dele af livet i Hjortshøj i relation til lokalsamfundsbeskrivelsen og kommuneplanforslaget

Borgermøde om Kommuneplan 2017 og udviklingen i Hjortshøj
Skoletorvet på Virupskolen, 22. august kl. 17.30-18.45

 

(mere…)

Advarsel: Gå ikke på skinnerne

Af | 14. januar 2017|Categories: Nyheder|Tags: , , , , |

Aarhus Letbane advarer nu borgerne i Aarhus mod at opholde sig på den nedlagte Aarhus Nærbane. Der kan komme arbejdskøretøjer og på sigt lydsvage letbanetog.

Så selv om det måske kunne være fristende at gå en tur på skinnerne i og omkring Hjortshøj skal man være opmærksom på at togstrækningen mellem Odder og Grenå er en byggeplads.

Læs mere hos letbanen.dk

 

Evaluering af togbusser

Af | 11. december 2016|Categories: Nyheder|Tags: , , |

Opdateret: Evalueringen er slut. Svar fra Midttrafik kommer senere her på hjortshoj.dk

Det er nu lidt mere end tre måneder siden vi sagde farvel til Nærbanen og den vante transport til og fra Hjortshøj.  I Landsbyforum vil vi gerne tage temperaturen på de busser der kører som erstatning for toget.

Tilbage i august lovede Midttrafik os nye busser, som sikrer, at byerne langs togstrækningen stadig har gode, direkte forbindelser til Aarhus.

For Hjortshøj betyder det i praksis en ny bus 84 der med få stop kører til Aarhus via Lystrup og Vejlby i dagtimerne på hverdage.

Hvordan står det til med busserne?

Landsbyforum vil gerne sende Midttrafik en kort evaluering af hvordan det fungerer i praksis. Føles bus 84 så direkte som lovet? Holder køreplanerne? og hvad med tilbuddet om tele-taxa? Hvordan fungerer det?

Har du lyst til at dele ud af din erfaring med busserne tager vi det gerne med.

(mere…)

Sporarbejde lukker Virupvej ved Hjortshøj Station

Af | 8. september 2016|Categories: Nyheder|Tags: , , , |

 

Opdateret: arbejdet er udsat til uge 39.

 

I forbindelse med etableringen af Aarhus Letbane skal jernbanesporerne i Hjortshøj udskiftes. Der skal også lægges ny asfalt hvor skinnerne krydser Virupvej ved Hjortshøj Station.

Det betyder at Virupvej spærres ved overkørslen onsdag den 28/9 kl. 10 frem til torsdag den 29/9 kl. 15.

Der bliver etableret en mindre overgang for gående og trækkende cyklister. Biler skal køre omkørsel via Egå Møllevej.

Adgang til Virupskolen skal derfor ske via Hjortshøjvej/Skæring. Skolebørn kan evt. afsættes/afhentes ved stationen.

Se kort over området med markering af skilte og omkørsel.

Load More Posts