Virupskolens ombygning har affødt en del debat om, hvorvidt vores traditionelle og højt skattede fællesspisning kunne starte som sædvanligt den første onsdag efter efterårsferien og gennemføres hver onsdag frem til slutningen af november. Alle som har besøgt skolen kan se, at et er meget svært at bruge skolekøkkenet og især at transportere maden op til Skoletorvet.
Men nu er det besluttet, at gennemføre en enkelt fællesspisning onsdag den 24. oktober for at fastholde ånden omkring fællesspisningen. Menuen vil bestå af pizzaer indkøbt udefra, plus evt. salater som nogle af kokkene måske kan bidrage med hjemmefra?
Betaling og tilmelding sker i Brugsen på sædvanlig vis senest tirsdag kl. 17.
Der bliver ikke etableret kokkehold, da spisningen den 24. er den eneste planlagte. Men hvis nogen vil tage initiativ til andre alternative spisninger skal de være meget velkommen. Vi håber, at vi til foråret både kan lave mad og spise sammen på skolen på nogenlunde samme vis, som vi har været vant til i mange, mange år.
Obs: Der indkaldes samtidig til generalforsamling i vores forening Åben Skole Hjortshøj den 24. oktober kl. 19.30. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Lars Bødker Smitt
Formand for Åben Skole Hjortshøj.
Skriv en kommentar