AffaldVarme Aarhus er ved at udarbejde en ny affaldsplan for 2021-2026 og i de kommende uger er det muligt for borgere i kommunen at komme med input til processen. Vi i Landsbyforum opfordrer alle med interesse til at deltage. 

På grund af forholdsregler omkring COVID-19 modtager AffaldVarme kommentarer, forslag og gode idéer til fremtidens affaldsløsninger i Aarhus online snarere end i møder og workshops.

Kommenter på Facebook

De næste 5 uger vil der løbende komme opslag op i Facebooksiden Sorter Mer’. Her kan alle aarhusianere kommentere på opslagenes tematikker.

Skriv dit bidrag på hjemmesiden

Alle kan også bidrage ved at komme med idéer og input på hjemmesiden. Her kan man også læse mere om selve Affaldsplanen.

Borgerdialogen strækker sig frem til udgangen af maj. Derefter laver AffaldVarme Aarhus den endelige plan for Aarhus Kommune, hvorefter den kommer i offentlig høring. Affaldsplanen skal godkendes af Byrådet, hvilket forventes at ske i starten af 2021.