Redaktionen

Her er du:IRedaktionen

Om Redaktionen

Denne forfatter har endnu ikke udfyldt nogen detaljer.
Hidtil har Redaktionen skrevet 14 blogindlæg.

Træk af livet i det gamle Hjortshøj

Af | 24. maj 2018|Categories: Folk i Hjortshøj|Tags: , , |

I næste nummer af Folk i Hjortshøj bringer Jes Lemming en artikel om Den gamle slagterbutik, der lå i Svinget 9. Baggrundsmaterialet er en beretning, som slagterssønnen har nedskrevet. Den indeholder facts om huset og beskriver ungdomslivet i Hjortshøj fra midt I 1920’erne.

Vi bringer her som supplement til artiklen hele beretningen som pdf.

 

Borgermøde med Rådmand Kristian Würtz

Af | 16. august 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Politik|Tags: , , , , , , |

Hjortshøj Landsbyforum har inviteret rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), til at deltage i et borgermøde om forslaget til Kommuneplan 2017, som netop nu er i høring med sidste frist for svar 4. september 2017.

Fællesrådet vil først kort præsentere vores forslag til en lokalsamfundsbeskrivelse, som er en nyskabelse i denne kommuneplan (kopier af planen udleveres til mødet, og alternativt kan den læses online på www.hjortshøj.dk). Derpå vil vi diskutere kommuneplanforslagets betydning for Hjortshøj – og kommunen generelt, hvis der er tid til det – med udgangspunkt i følgende punkter:

  • Den fremtidige anvendelse af rammeområde 380125BO (Østergårdshaven) og byens rekreative mødesteder
  • Den trafikale situation i Hjortshøj og omegn
  • Evt. andre dele af livet i Hjortshøj i relation til lokalsamfundsbeskrivelsen og kommuneplanforslaget

Borgermøde om Kommuneplan 2017 og udviklingen i Hjortshøj
Skoletorvet på Virupskolen, 22. august kl. 17.30-18.45

 

(mere…)

Møde om Østergårdsgrunden

Af | 24. maj 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Nyheder|Tags: , , |

ORIENTERINGS- OG DIALOGMØDE OM ØSTERGÅRDSTOFTEN 4 I HJORTSHØJ 

Tirsdag den 30. maj 2017 Kl. 17.00 – 19.00 På Virupskolen, Virupvej 75 – Skoletorvet

Aarhus Kommune, Teknik og Miljø vil gerne præsentere dig for et forslag på en boligbebyggelse, som vil kunne placeres på Østergårdsgrunden i sammenhæng med de omkringliggende arealer.

På mødet får du mulighed for at blive orienteret om forudsætningerne for planlægningen, og planprocessen samt det konkrete projekt, der kan danne baggrund for en efterfølgende lokalplan.

Vi ser frem til en god aften, hvor vi får mulighed for at vise dig et bud på en boligbebyggelse.

Tilmelding skal ske på e-mail: plan@mtm.aarhus.dk senest søndag den 28. maj 2017.

Læs invitation fra Aarhus Kommune som pdf.

Pop-up i pinsen

Af | 20. maj 2017|Categories: Begivenheder, Nyheder|Tags: , , , , |

I pinsen står den endnu en gang på Pop-up Festival i Hjortshøj.

Her er programmet for dagens aktiviteter:

Download program som pdf

Program lørdag d. 3. juni


9 – 10:30 Yoga for alle Yoga for alle med Heidi Greve Nielsen- I fælleshuset i bunden af Højager.


10 – 16 Markedsplads i Byparken Alle kan komme og stille deres bod op gratis. Man sørger selv for det hele. Byparken.

(mere…)

Dagsorden til generalforsamling

Af | 24. marts 2017|Categories: Landsbyforum, Nyheder|

Generalforsamling i Landsbyforum og informationsmøde om Multihuset

Hjortshøj Landsbyforum afholder den årlige generalforsamling onsdag d. 29. marts kl. 19.30-21.30 i Sognegården. Inden generalforsamlingen er der informationsmøde om Multihuset med oplæg fra Støtteforeningens bestyrelse. Landsbyforum byder på kaffe eller øl/vand i pausen.

19.30: Informationsmøde om Multihuset
20.15: Pause med kaffe eller øl/vand
20.30: Generalforsamling i Landsbyforum

Vel mødt!
Landsbyforum

(mere…)

Generalforsamling i Landsbyforum

Af | 10. marts 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Landsbyforum|

Kom og hør hvad Landsbyforum har arbejdet med i det forgangne år. Og hvad der sker fremadrettet.

Mødet afholdes i Sognegården onsdag 29. marts 2017 . Kl. 19:30 – 21:30.

Som borger i Hjortshøj er du automatisk medlem af Landsbyforum. Så det er nu du kan få indflydelse på bestyrelsens arbejde!

Har du lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet er der også mulighed for det. Man vælges for en to-årig periode og kan bidrage inden for de områder der interesserer en mest. Kontakt Landsbyforum hvis du har lyst til at stille op til bestyrelsen. Eller mød op til Generalforsamlingen!

Mødet starter med, at repræsentanter fra Støttegruppen for Hjortshøj Multihus giver en status på projektet, og fortæller om muligheden for at købe Folkeaktier.

(mere…)

Multihus Hjortshøj er kun 1,5 mio. kroner fra realisering

Af | 3. marts 2017|Categories: Nyheder|Tags: , |

Folkeaktier skal være med til at rejse halvanden million kroner til Multihus Hjortshøj. Det beløb vil gøre det realistisk, at der endelig kan skabes bedre rammer om idræt og kultur i byen. Aarhus Kommune melder sig parat til at give yderligere støtte til projektet.

Opdateret: Salget af folkeaktien forventes påbegyndt i løbet af marts.

Af Peter Gisselmann Rasmussen. (Folk i Hjortshøj)

Kan Hjortshøjs borgere samle 1,5 mio. kroner ind lokalt, er det realistisk, at projektet kan gennemføres. Hurtigt endda. Sådan kan situationen opsummeres, efter at Støtteforeningen for Multihus Hjortshøj har været i dialog med Aarhus Kommune i løbet af de seneste måneder.

“Aarhus Kommune har været lydhøre over for vores idéer for projekt, og vi har på den baggrund fået opstillet et realistisk anlægsbudget for projektet, som betyder, at vi nu har et klart mål for de midler, vi skal rejse lokalt,” siger støtteforeningens formand, Bjarne Bendtsen.

(mere…)

Nyt Folk i Hjortshøj udkommet

Af | 7. december 2016|Categories: Folk i Hjortshøj, Nyheder|

Så er december-udgaven af Folk i Hjortshøj på vej i din postkasse.

I dette nummer er der fokus på Østergårdsgrunden og Kommunens manglende vilje til at lytte til ønsket om en central bypark.

Skriv under for at bevare Østergårdsgrunden som central bypark – et naturligt åndehul i Hjortshøj

(mere…)

Bestyrelsesmøde i Landsbyforum

Af | 31. oktober 2016|Categories: Landsbyforum, Nyheder|

Bestyrelsen i Landsbyforum har tirsdag 25. oktober holdt møde. Referatet fra mødet er nu tilgængeligt på hjortshoj.dk.

 

Vi havde som sædvanligt en lang række forskellige punkter oppe at vende på mødet. Alle med relevans til Hjortshøj, Aarhus Kommune og Landsbyforums arbejde. Siden sidst har der bl.a. været det årlige møde med Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune som Landsbyforum deltager i. Arbejdet med den kommende nye Skolevejsanalyse blev også diskuteret og ikke mindst en henvendelse om trafikken på Mejlbyvej fra en borger til Teknikrådmand Kristian Würtz. Så trafik fyldte meget på dette møde.

Østergårdsgrunden

Vi talte også om en anden sag der betyder meget for Landsbyforum. Nemlig spørgsmålet om hvad der skal ske med Østergårdsgrunden der for nyligt blev ryddet. Vi håber at grunden kan blive en del af et grønt fællesareal midt i Hjortshøj, men frygter at der bliver bygget boliger på grunden. Landsbyforum har i september 2016 sendt et brev til Teknikrådmanden om vores holdning til sagen.

Derudover blev der talt om Landsbymødet, Juletræ ved stationen, vinter-solhvervs-bål, Multihuset, den nye hjemmeside og en kommende informations-opslagstavle ved stationen. (mere…)

Fællesspisning vinter 2016

Af | 13. oktober 2016|Categories: Begivenheder|Tags: |

Nu er der igen fællesspisning på Virupskolen. Det foregår om onsdagen kl. 18.30 og man kan købe spisebilletter hos købmand Schjeldahl indtil dagen før fællesspisningen.

Datoerne er 26/10, 2/11, 9/11,16/11, 23/11 og 30/11 (julemiddag).

Der er et nyt madhold hver gang og menuen bliver reklameret hos købmanden for hver uge.

Pris: 35 kr for voksne og 20 kr for børn (undtagen til julemiddagen, hvor det er lidt dyrere). Man skal selv medbringe al service.

Mød nye mennesker

Vi glæder os til at se så mange som muligt og det er en god måde at møde nye mennesker i byen på.

(mere…)

Load More Posts