Kommende Begivenheder

Her er du:ITag:Livet i Hjortshøj

BORGERMØDE

Af | 20. oktober 2021|Categories: Nyheder|Tags: , |

Borgermøde om det lokale demokrati, veje til indflydelse og vigtige sager i Hjortshøj lige nu

Hvad er et fællesråd? Hvad laver det? Har vi sådan et her i Hjortshøj?
Ja, selvfølgelig har vi det! Landsbyforum er byens fællesråd, men det er der øjensynlig mange, der ikke er klar over. Og så er der jo nok også mange, der ikke helt er klar over, hvad fællesrådene laver.

Landsbyforum har inviteret tidligere rådmand for Radikale Venstre, Peter Thyssen, til at komme og fortælle om sine tanker om fællesrådenes rolle i det lokale demokrati. For fællesrådene er et af de helt centrale led i det lokale demokrati – og dermed en af de oplagte veje til at få indflydelse på de kommunalpolitiske beslutninger, der vedrører os alle. Thyssen skrev tidligere på året et særdeles interessant debatindlæg i Stiften, der behandler disse sager – se https://stiften.dk/artikel/tidligere-r%C3%A5dmand-minder-simsek-om-fortiden-n%C3%A5r-vi-ikke-har-partisoldater-er-vi-n%C3%B8dt-til-at-have-f%C3%A6llesr%C3%A5d 

Derudover vil vi benytte lejligheden til at drøfte Hjortshøjs udvikling, helhedsplanen og den nye temaplan for nye boligområder. Den 9. september havde vi et møde herude med borgmester Jacob Bundsgaard, hvor han som oplæg gerne ville diskutere vores tanker om fremtidens boformer som input til en ny boligstrategi for Aarhus og et øget fokus på velfærdsudviklingen og det gode liv i alle kommunens lokalområder – både uden for og inden for Ringgaden og i oplandet, som det bl.a. blev formuleret i oplægget. Vi drøftede desuden de mange høringssvar til temaplanforslaget og understregede vores lokale mærkesager: Østergårdshaven som lokalt mødested, ingen udstykning af de områder som Andelssamfundet forpagter eller på den anden side af Gl. Kirkevej, og at Hjortshøj ikke skal blive større, end at alle byens børn kan være på skolen og vejene klare trafikken. Vi vil gerne vende borgmesterens tilgang til disse sager og de idéer, der kom frem på mødet, med jer.

Desuden vil vi gerne benytte lejligheden til at diskutere forskellige problemer i byen lige nu – vi har inviteret Christian Boel til at komme og fortælle mere om den noget kaotiske situation i morgentrafikken omkring Stationen, som han skrev et fint opslag om på Facebook d. 22. september. Vi vil også gerne høre jer, om der er sager, som I synes skal tages op eller sættes mere fokus på. Støj fra motorvejen, en bedre cykelsti mod Aarhus, bedre kollektiv trafik, butikkers placering, vand i kældre? De unges stemme, daginstitutioner eller noget helt andet?

Endelig vil vi gerne benytte dette møde til at drøfte forslag til emner for vælgermødet d. 8. november – det kunne jo fx være de nævnte sager, men der er sikkert også andre emner, som vi ikke er opmærksomme på.

Alle er velkomne – kom og få indflydelse på dit lokalområde! 

Mødet finder sted på Skoletorvet mandag d. 25. oktober kl. 19-21.

Landsbyforum

40 km/t i Hjortshøj!

Af | 6. september 2020|Categories: Nyheder|Tags: , |

Det buldrer og brager, veje er brudt op og mænd i gule veste graver og skilter i hele byen. Hjortshøj er nemlig blevet 40 km/t zone. 

Landsbyforum har gennem længere tid arbejdet for at få hastigheden sat ned, så vi kan færdes mere sikkert i Hjortshøj. Nu sker det så, i samarbejde med Mobilitet i Århus kommune, med skiltning ved indkørslen til byen og med vejbump på veje og i kryds, hvor det er særligt vigtigt at sænke farten.

Hjortshøj er en ud af 12 områder i kommunen som netop nu får indført særlige hastighedsbegrænsninger med 40 km/t (veje der tidligere havde lavere hastighedsbegrænsning beholder naturligvis denne). Rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) siger i en pressemeddelelse “Mange borgere føler, at hastigheden er for høj især i boligkvarterer, og de er utrygge ved at lade deres børn færdes i områderne. Derfor er det en stor tilfredsstillelse, at vi nu i samarbejde med flere fællesråd kan sætte projekter i gang i 12 steder i kommunen, hvor der skabes øget tryghed og mulighed for aktiviteter i gaderummene.” 

I de næste uger fortsætter arbejdet med ”hastighedsdæmpere”: hævede flader, trapezbump, port-overkørsler samt pukkelbump på landsbyens mest befærdede veje. “Selvom arbejdet lige nu står lidt i vejen for at vi kan komme rundt i byen, så er målet altså at skabe trygge og sikre rammer for færdsel i landsbyen for alle. Særligt handler det om tryggere vej til skole og institutioner, og her er det rigtig godt at få sat farten ned,” siger Bjarne Bendtsen fra Landsbyforum.

Træk af livet i det gamle Hjortshøj

Af | 24. maj 2018|Categories: Folk i Hjortshøj|Tags: , , |

I næste nummer af Folk i Hjortshøj bringer Jes Lemming en artikel om Den gamle slagterbutik, der lå i Svinget 9. Baggrundsmaterialet er en beretning, som slagterssønnen har nedskrevet. Den indeholder facts om huset og beskriver ungdomslivet i Hjortshøj fra midt I 1920’erne.

Vi bringer her som supplement til artiklen hele beretningen som pdf.

 

Spørgeskema om Hjortshøj

Af | 6. august 2016|Categories: Nyheder|Tags: , , |

Hvad laver vi egentlig her i Hjortshøj? Lokalbladet Folk i Hjortshøj tager i august og september pulsen på Hjortshøj – hvad synes vi om vores by? Hvad bruger vi den til?

I spørgeskemaet kan du sige din mening (anonymt) og resultaterne kan du læse i vores blad “Folk i Hjortshøj”, på Facebook 8530 Hjortshøj, Landsbyliv.dk, mm.

Deltag i undersøgelsen her

Vi takker for dit bidrag.

Load More Posts