Mennesker og natur i Hjortshøj.

I Lystrup har borgerne lavet en blomstrende bypark og i 2016 stiftedes et kogræsserlav som organiserede fire kalve, der kunne pleje den blomstrende park og samtidig skabe liv og fællesskab i byen og levere førsteklasses bøffer med god samvittighed.
“Hvis Lystrup kan, så kan vi også i Hjortshøj!”

Hjortshøj Fællesråd (Landsbyforum) og foreningen Landsbyliv i Hjortshøj inviterer til borgermøde om byens grønne områder på:

Skoletorvet på Virupskolen tirsdag den 7. februar kl. 19.30-21.30.

Kom og vær med til at snakke om, hvordan vi indretter os, så byens grønne områder kommer flest mulig mennesker til gode, og på en måde hvor alle kan være med til at skabe noget sammen.

Lystrup kogræsser- og naturplejeforening kommer og fortæller om deres erfaringer (http://lystrup-ko.dk/). Andelssamfundet kommer og fortæller om mulighederne for at bruge græsmarker og eng til et andelsbaseret kogræsserlav i Hjortshøj. Naturudviklingsgruppen fortæller om mulighederne for at få flere blomster og sommerfugle til byen og Stilauget i Hjortshøj kommer og fortæller om netværket af stier gennem byens grønne områder.

Landsbyliv byder på en lille forfriskning til mødet.