Kommende Begivenheder

Her er du:ITag:Planer

Borgermøde med Rådmand Kristian Würtz

By | 16. august 2017|Categories: Begivenheder, Borgermøde, Politik|Tags: , , , , , , |

Hjortshøj Landsbyforum har inviteret rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), til at deltage i et borgermøde om forslaget til Kommuneplan 2017, som netop nu er i høring med sidste frist for svar 4. september 2017.

Fællesrådet vil først kort præsentere vores forslag til en lokalsamfundsbeskrivelse, som er en nyskabelse i denne kommuneplan (kopier af planen udleveres til mødet, og alternativt kan den læses online på www.hjortshøj.dk). Derpå vil vi diskutere kommuneplanforslagets betydning for Hjortshøj – og kommunen generelt, hvis der er tid til det – med udgangspunkt i følgende punkter:

  • Den fremtidige anvendelse af rammeområde 380125BO (Østergårdshaven) og byens rekreative mødesteder
  • Den trafikale situation i Hjortshøj og omegn
  • Evt. andre dele af livet i Hjortshøj i relation til lokalsamfundsbeskrivelsen og kommuneplanforslaget

Borgermøde om Kommuneplan 2017 og udviklingen i Hjortshøj
Skoletorvet på Virupskolen, 22. august kl. 17.30-18.45

 

(mere…)

Ny affaldssortering i uge 42

By | 21. juni 2017|Categories: Nyheder|Tags: , , , |

I efteråret starter den ny affaldssortering i Aarhus Kommune. Nye affaldsbeholdere er på vej.

20. september dumper et brev med information og vejledning til affaldssortering ind ad brevsprækken i alle hjem i Aarhus Kommune. Det markerer starten på den nye affaldssortering af glas, plast og metal samt papir og småt pap. I Aarhus midtby har de allerede været i gang i et års tid, men for alle andre – og det er ca. 80 pct. af kommunen – er det her, startskuddet går.

Den nye affaldssortering betyder, at du får en eller flere nye affaldsbeholdere til affaldssortering. I alt skal der deles flere end 60.000 beholdere ud. Det gælder både de to-hjulede beholdere i indkørslen og de fire-hjulede beholdere i f.eks. boligforeningen.

De første affaldsbeholdere deles ud i august. De sidste forventes at være delt ud sidst i oktober. Her i Hjortshøj sker uddelingen af både de to-hjulede beholdere til f.eks. villaer og de større beholdere til f.eks. boligforeninger i uge 42.

(mere…)

Lokalsamfundsbeskrivelse

By | 30. marts 2017|Categories: Landsbyforum, Nyheder|Tags: , , , |

Landsbyforum har efter aftale med Aarhus Kommune udarbejdet en Lokalsamfundsbeskrivelse for Hjortshøj. Beskrivelsen er en del af Aarhus Kommunes arbejde med at udvikle den kommende Kommuneplan 2017.

I denne beskrivelse giver vi vores bud, på hvordan vores lokalsamfund skal udvikle sig i de næste 10-15 år. Vi har valgt at bygge beskrivelsen op efter de fire fokusområder i Planstrategi 2015 – Klog vækst frem mod 2050.

Flere borgere har bidraget

Denne lokalsamfundsbeskrivelse for Hjortshøj er blevet til på baggrund af Landsbyforums arbejde med Hjortshøjs særlige byidentitet og ved afholdelse af workshop, landsbymøde, online brugerundersøgelse samt ved inddragelse af forskellige institutioner, organisationer og privatpersoner undervejs i processen.

(mere…)

Load More Posts